39-årig Esbjergenser dømt for overgreb, men overraskende løsladt!

To piger på bare 8 og 12 år er blevet misbrugt af en 39-årig Esbjergenser, manden er nu løsladt. (Foto Modelfoto)

En 39-årig mand fra Esbjerg blev i dag dømt for seksuelt overgreb mod et barn på otte år og blufærdighedskrænkelse af en 12-årig pige. Manden er tidligere dømt for overgreb mod børn.

Esbjergenseren har siddet varetægtsfængslet siden oktober sidste år, da han blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg. Manden har fået ni måneders ubetinget fængsel.

Det var tilbage i maj måned sidste år, hvor den 39-årige var gæst hos den 12 åriges piges far, der bor i samme opgang, som den pædofile. Ifølge hans udsagn fandt besøget sted under de hedebølger, der havde ramt Danmark, og pigen klagede over, at hun ikke kunne sove pga. varmen. Imens faderen var gået i kælderen efter en blæser, tog den 39-årige billeder af den lille piges skridt, imens hun lå i sengen kun iført sit undertøj.

Overgrebet på den lille otte-årige pige, fandt sted i mandens egen lejlighed, i forbindelse med at han havde besøg af en kvindelig bekendt – han havde mødt under en anden afsoning i Anstalten ved Herstedvester i 2013 – Denne kvinde passede den otte-årig pige, men hun valgte sammen med en ven, at tage på indkøb i Bilka, alt imens den pædofile mand skulle passe pigen. Ifølge den tiltalte selv troede han, at pigen var ved at blive syg, og da han angiveligt lider af sygdoms- og bakterie-forskrækkelse ville han tage hendes temperatur. Efter hans udsagn kunne han ikke komme til hendes bagdel, fordi hun lå på ryggen, og ifølge ham ikke ville vende sig om, valgte han at stikke termometeret op i skeden på hende.

Oprindeligt var den 39-årig tiltalt for at have ført termometret op to gange, men dette blev takseret som værende et forsøg.

Udover overgrebene mod de to små piger var esbjergenseren tiltalt for dels besiddelse af børneporno i form af 106 animerede billeder med børnepornografisk indhold, samt for besiddelse af en film med børnefotografisk indhold. Sidstnævnte blev han dog frifundet for, fordi det usb-stik, hvorfra politiet havde genskabt den slettede fil, ifølge den tiltaltes forklaring havde været lånt ud til en mand, han tidligere havde afsonet sammen med, og derfor mener man ikke, at det kan udelukkes, at filmen var lagt på af denne person.

Domsmandsretten fandt den 39-årige skyldig i andet seksuelt forhold end samleje med den otte-årige pige samt ét forsøg, blufærdighedskrænkelse og besiddelse af børneporno. Derudover skal han betale en tort erstatning på 15.000 kroner til den otte-årige og 5.000 kroner til den 12-årige pige.

Den 39-årige blev løsladt efter retsmødet, og dommeren imødekom dermed ikke anklagerens anmodning om fortsat varetægtsfængsling.