7-kantens scenograf satser også internationalt

Det ser ud, som om westernbyen bliver bygget op i ru brædder. Illusionen bliver skabt med en ældgammel teknik, ådring, fortæller scenograf Gitte Degnemark. Værktøjet hedder en ådrik, og træet får 3-4 lag maling for at skabe det rigtige liv og farvespil.

 

Hun skaber sin kunst i et atelier med udsigt over grønne enge vest for Alslev, men hen over de næste måneder kan Gitte Degnemarks spændende kvindeportrætter opleves i tre af Europas hektiske hovedstæder – nemlig Lissabon, Stockholm og København.
Samtidig med at hun er scenograf på Varde Sommerspils opsætning af Annie Get Your Gun,
arbejder hun nemlig målbevidst på at blive repræsenteret på gallerier i flere lande.

Og hendes kvindeportrætter – med udtryksfulde øjne og som regel et indbygget budskab – vækker opmærksomhed både herhjemme og i udlandet. De første malerier er allerede solgt til svenske købere.

– Jeg har længe taget tilløb til at prøve kræfter med kunstverdenen uden for Danmarks grænser.
Men nu er jeg moden til det, og nu skal det være, siger Gitte med et optimistisk smil.

Som billedkunstner tilbringer Gitte Degnemark mange timer alene kun i selskab med sin atelierkat, så jobbet som scenograf i 7-kanten er blandt andet med til at dække et vigtigt behov for et lokalt fællesskab og et stort og godt netværk.

– Det er simpelthen sundt for sjælen at være med, for man kan ikke andet end komme i godt humør, når man er sammen med alle de mange go’e mennesker i 7-kanten, siger Gitte Degnemark. Selv om hun har boet 19 år i Vestjylland, spores hendes fynske aner tydeligt i sproget, men det er ikke et problem, at mange på værkstedet snakker vestjysk, andre fynsk og andre igen sjællandsk eller århusiansk. Helt op til 30 tømrere, smede, malere og regissører har været i gang på samme tid, og de finder fint ud af det sammen.

Oprindelig er Gitte Degnemark uddannet sygeplejerske, men i dag lever hun af sin kunst, og jobbet som scenograf i 7-kanten har hun haft i fire år. Hun arbejder tæt sammen med Bjarne Refstrup Jensen, som har været scenemester i 40 år og gang på gang har imponeret publikum med drejescener og finurlige opfindelser på scenen.

– Man kan vel sige, at jeg gik i en slags frivillig mesterlære, og Bjarne er trods sin store erfaring stadig åben for nye tanker og ideer, så jeg synes, vi udgør et godt team, siger Gitte.

Der ligger mange timers research ved computeren og afspilning af adskillige cowboyfilm bag opbygningen af den westernby, som handlingen i Annie Get Your Gun udspiller sig i. Selve manuskriptet giver selvfølgelig også anvisninger og værdifulde oplysninger om flere af kulissernes elementer, blandt andet et par af byens hoteller.

– På baggrund af ideer og skitsetegninger, byggede Bjarne og jeg i fællesskab en scenemodel i str. 1:20, og derefter tog jeg den med hjem for at kolorere den, fortæller Gitte.

Den første scenegennemgang havde vi i februar. Det var som at være til eksamen, så det var skønt, at instruktør Carsten Friis og forestillingsleder Hans Kaarde Gundesen var begejstrede, da de så modellen og hørte om vores ideer.

 

En masse kaktus fra Zorro-forestillingen bliver genbrugt, og de breder sig helt op langs med tilskuerrækkerne. En vindmølle indgår i scenografien med en række forskellige funktioner, og på værkstedet har der været travlt med at skabe en række spændende rekvisitter – for eksempel en flot lysekrone, en halskæde med bjørnetænder skåret ud i træ og et jagtbælte med døde fugle.

Annie Get Your Gun er den sandfærdige historie om skarpskytten Annie Oakley, der som teenager optrådte i Buffalo Bills wild west show og senere blev gift med sin ærkerival Frank Butler. I starten var det bestemt ikke uden problemer, at hun som kvinde viste sig at være bedre til at skyde end Frank Butler, så historien trækker tråde til moderne kvinders kamp for at opnå anerkendelse.

– Som billedkunstner har jeg endnu ikke selv oplevet problemer i den retning. Jeg sælger ofte mine billeder på udstillinger via gallerier og på kunstmesser, og når folk køber noget, så er det simpelthen fordi de kan lide det. Måske er det lidt sværere for kvinderne at komme ind på museerne. I hvert fald er der undersøgelser, der viser, at museerne stadig køber flest værker af mandlige kunstnere.

DEL