ADVARSEL; De fupper dig over telefonen!

En stigning af de såkaldte spoofing opkald hærger Danmark.

Her er tre vigtige ting, du skal vide:

Begrebet spoofing bliver mere og mere udbredt, og begrebet dækker over personer, der fupper over telefonen eller på mail med det ene formål at lokke penge eller personlige oplysninger ud af dig! Du får her tre gode råd, som du bør t have i baghovedet, næste gang et ukendt nummer, ringer til dig.

De er blevet til på baggrund af oplysninger fra sikkerdigital.dk og rådgivning fra Energistyrelsen.

1. Kan være svært helt at undgå!

Det kan være utroligt svært helt at undgå de såkaldte spoofing-opkald. Der udelukkende har til formål at lokke penge eller personlige oplysninger ud af den person, de kontakter.

Ofte skifter svindlerne telefonnummer hurtigere, end teleselskaberne kan nå at spærre numrene.

2. Vær skeptisk!

Det bedste, du kan gøre, er at være skeptisk og bede om kontaktoplysninger på den, der ringer og på den virksomhed, han eller hun udgiver sig for at arbejde for.

På den måde har du bedre mulighed for at kunne vurdere, hvorvidt de taler sandt, samtidig med at kunne ringe tilbage og tjekke oplysningerne og finde ud af, om vedkommende rent faktisk arbejder der, hvor de siger de gør.

3. Når skaden er sket!

Er skaden sket, er det vigtigt, at du hurtigst muligt kontakter din bank og dit teleselskab. Banken skal spærre din konto og dit betalingskort, og teleselskabet kan spærre det nummer, der er blevet ringet fra.

Er der allerede hævet penge fra din konto, er det vigtigt, at du melder det til politiet og laver en indsigelse til banken. Derudover kan det være relevant at få oprettet en kreditadvarsel i CPR-registret på borger.dk.

En kreditadvarsel er et signal til banker og virksomheder om, at de skal være ekstra opmærksomme med at kontrollere identiteten, hvis nogen viser interesse for at oprette lån eller andet i det stjålne navn eller med de stjålne oplysninger.

DEL