Bedre Psykiatri – om den sindssyge forskel.

Den psykiatriske afdeling i Esbjerg, såkaldt Spangsbjerg, ligger på Gl. Vardevej 101.

Hver tredje dansker betragter sig selv som pårørende til en person med en psykisk lidelse. Især hos unge ser man en stigende tendens til udvikling afpsykisk sygdom. Desværre er det også sådan at de psykiske og usynlige sygdomme er langt underprioriterede i forhold til de fysiske og mere synlige sygdomme.

Bedre Psykiatri vil under det kommende valg kæmpe for at sætte fokus på uligheden mellem behandling af psykiske og fysiske sygdomme. En ulighed der i høj grad udspringer af ulige politisk og økonomisk prioritering fra politisk side.

Herunder forklarer chefanalytiker Jens Peter Eckardt de største forskelle.

“En undersøgelse viser, at mens man bruger ca. 15.000 kr. pr. patient om året i sundhedsvæsenet på langvarigt psykisk syge, bruger man ca. 58.000 kr. på kræftpatienter. Flere patienter er de senere år blevet tvunget til at deles om det sparsomme antal senge og de i forvejen alt for få psykiatere, psykologer og andre medarbejdere. Det er den indlysende konsekvens af, at antallet af patienter er steget eksplosivt, mens budgetterne kun i mindre grader blevet opjusteret.”

Ofte oplever pårørende til psykisk syge en højere belastningsgrad, da psykisk sygdom er langt mere stigmatiseret end fysisk sygdom. Et eksempel kunne være, at pårørende til mennesker med skizofreni har et langt mindre socialt netværk end pårørende til patienter med kræft eller diabetes, fordi de pårørende finder det sværere at invitere folk ind i deres hjem. Følelsen af stigmatisering er altså højere hos pårørende til mennesker med skizofreni end pårørende til mennesker med en fysisk sygdom. Det gør belastningen hos de pårørende til mennesker med en psykisk sygdom meget større og risikoen for eksempelvis stress og depression signifikant højere.”

”Fra 2009 – 2017 er antallet af børn og unge i psykiatrisk behandling steget med 72 procent. Og helt generelt er der den forskel mellem psykisk og fysisk sygdom, at man debuterer tidligere med psykisk sygdom sammenlignet med fysisk sygdom. Psykisk sygdom og mentale helbredsproblemer hos børn og unge udgør en væsentlig del af sygdomsbyrden hos børn og unge. Det påvirker ikke kun deres velbefindende i hverdagen, men der er også risiko for, at psykisk mistrivsel tidligt i livet kan føre til mentale helbredsproblemer eller psykiske lidelser, når de unge senere når ind i voksenalderen. Det kan påvirke den enkeltes muligheder i forhold til uddannelse, jobmuligheder, sociale relationer og livskvalitet. Langvarig dårlig mental sundhed har altså både samfundsøkonomiske konsekvenser og konsekvenser for den enkeltes sundhed og muligheder for at leve et godt liv.

Derfor kæmper Bedre Psykiatri for at at bringe psykisk sygdom ind i valgkampen, når politikerne lige om lidt for alvor skal igang med deres valgkampagner, til det kommende valg.