BIG BAND RIBE kan i år fejre 30 års fødselsdag og det markeres!

Jubilæumsdagen er sat til d. 28. september og der bliver to arrangementer på dagen. Dels den offentlige reception, hvor der også inviteres venner og samarbejdspartnere fra nær og fjern fortæller Thomas Hauger.

Jubilæumsdagen er sat til d. 28. september 2019, så få sat kryds i kalenderen. Der vil blive to arrangementer på dagen. Dels en offentlig reception, hvor der også inviteres venner og samarbejdspartnere fra nær og fjern.

– Det er ikke sikkert, at vore kontakter i Venezuela, Cuba, Argentina og Suriname kan komme. Men bandet forventer da at kontakterne i Kina og i Tyskland vil gøre meget for at lægge vejen forbi. Det er jo vores venskabsbyer vi her snakker om, siger Thomas Hauger fra BIG BAND RIBE.

Det er også klart, at der vil blive inviteret honoratiores som Kulturudvalgets medlemmer og borgmesteren, der generøst hjalp bandet med Kinaturen. Pressens herrer og damer inviteres også ligesom alle sponsorer gennem tiden inviteres.

Under receptionen, som kommer til at foregå på Katedralskolen om eftermiddagen, vil bandet naturligvis også give en koncert, og hertil inviteres bandets tidligere fast dirigenter som grundlæggeren Peter Hyldal, pianisten Henrik Bülow og trompetisten Martin Folmer. De skal, sammen med den nuværende dirigent Christoffer Find hver for sig dirigere tids-typiske numre fra deres periode.

Bandet håber virkelig på en stor folkelig begivenhed for bandets mange lokale fans og jazzfolket i Ribe og Esbjerg.

Om aftenen arrangerer bandet en mere privat fest, hvortil der også vil blive inviteret gæster som tidligere bandmedlemmer og faste afløsere.

DEL