Blåt blod og tre hjerter!

Nysgerrig – så kom forbi Fiskeri- og Søfartsmuseet d. 29. november. Det er nemlig både en velsmagende og bæredygtig sag, der lever i vores nære farvande.

50-års jubilæet fortsætter

I anledningen af 50-års jubilæet og de tilhørende mange nye tiltag, som Danmarks museum for relationerne mellem mennesket og havet. Et af de mere spektakulære indslag er det nært forestående arrangement ”Blæksprutterne kommer” af biofysiker og professor i gastrofysik, Ole G. Mouritsen.

Nysgerrighed skal føre til øget erkendelse

Den 29. november starter med, at 75 elever fra 7. klasse kommer igennem tre workshops, hvor de blandt andet skal udføre en blækspruttedissektion, høre om biologi og ernæring samt have smagsundervisning.

Blæksprutterne kommer – spis dem!

Kl. 17 starter aftenens foredrag, som er åben for alle, hvor Ole G. Mouritsen tager os på en kulturhistorisk, naturhistorisk og gastronomisk rejse under overfladen for at besøge nogle af verdens mærkeligste skabninger, blæksprutterne, der er beslægtet med bløddyr som muslinger og snegle. De kan blive kæmpestore, men alligevel lever de kun et par år. De har blåt blod og tre hjerter, og de kan udspy kulsort blæk. De har en hjerne og udviser intelligens, men sært nok sidder det meste af hjernen i armene.

SPIS!

I forlængelse af foredraget byder MS Smag en bæredygtig gastronomisk oplevelse, når der serveres to spændende blæksprutte-anretninger. Billetter til foredraget med og uden middag kan købes via www.fimus.dk/oplevelser. Foredraget starter 17.00 og koster kr. 100,- for foredraget alene og kr. 245,- for foredraget og to spændende blæksprutte-anretninger

DEL