Boller op – boller ned – boller i min mave …

    Er du klar til fastelavn i morgen, har du bagt fastelavnsbollerne og syet din udklædning? Vi her samlet lidt inspiration til dig her, også med en super nem opskrift.

    Men hvad er fastelavn egentlig? Fastelavn er et symbol på afskeden med den mørke vinter, der rummede det gamle, urene og syndige, og en fejring af at foråret er på vej med lys og nyt liv, så det kan vi rigtig godt lide her på GoEsbjerg.

    Fastelavn er en fest for børn og barnlige sjæle. Engang var det dog kun for de voksne, som festede og spiste og drak inden flere ugers fasteperiode. Men da “fastepligten” blev afskaffet, blev vi – heldigvis – ved med at fastholde de sjove traditioner som udklædning, tøndeslagning og masser af lækkerier.

    Nemme fastelavnsboller – opskrift fra Hendes Verden.

    Bollerne er bagt af en forenklet briochedej, de er både nemme og lækre.

    Ingredienser:

    Dej:

    25 g gær

    3 spsk. Lunkent vand

    200 g smør

    3 æg

    Ca. 350 g mel

    1 sammenpisket æg

    Fyld:

    Ca. 1 spsk syltetøj, kagecreme, kogte æbletern eller marcipanfyld

    Pynt:

    Glasur eller smeltet chokolade

    1. Opløs gæren i vandet. Saml alle ingredienserne til dejen i dejskålen, og ælt dejen sammen med håndmikseren. Lad den hæve ca. 45 min
    2. Drys lidt mel ud på bordet, vend dejen ud, og sigt også lidt mel over dejen. Klap den til 2 cm’s tykkelse, og glat forsigtigt med kagerullen. Stik dejen ud i cirkler (8 cm i diam.), og læg dem på pladen.
    3. Ælt resten af dejen ganske let sammen, og klap den ud, og lav resten af bollerne. Læg dem på bagepladen, dæk med en omvendt bradepande, og lad dem hæve en halv times tid et lunt sted.
    4. Tryk en fordybning i midten af hver af bollerne, og læg lidt fyld i fordybningen.
    5. Lad bollerne efterhæve ca. 15 min., pensl med æg, og bag bollerne ved 250 gr. i ca. 10 min.
    6. Pynt evt. med en stribe farvet glasur eller nemmere: smeltet chokolade.

     

    Fakta om fastelavn:

    Hvornår er det fastelavn?

    Fastelavn falder på en ny dato hvert år, men det er altid en dato mellem 1. februar og 7. marts, da dagen ligger præcis syv uger før påskedag. Den falder altid på en søndag, men i nyere tid er der mange skoler og institutioner, der fejrer højtiden mandagen efter.

    Hvorfor holder vi fastelavn?

    Festen har alle dage været et symbol på afskeden med den mørke vinter, der rummede det gamle, urene og syndige, og en fejring af at foråret var på vej med lys og nyt liv.

    Engang var der fastepligt i Danmark, hvor folk ifølge kristen skik skulle faste i 40 dage (søndage undtaget) frem til påskesøndag. Det vil sige, at de skulle begynde fasten i den 7. uge før påsken på det, der blev kaldt “askeonsdag”. Fastelavn kom til at dække over festlighederne i de tre dage op til de mange ugers faste, hvor folk åd og drak for at have noget at stå imod med under fasten. Således opstod: “Flæskesøndag”, “flæskemandag” og “hvide tirsdag”.

    I forbindelse med reformationen i 1536 blev fastepligten ophævet. Mange droppede derfor selve fasten, men man blev ved med den sjove del af ritualet, som var fastelavnsfesten.

    Katten af tønden

    Det er en skik at “slå katten af tønden”. I gamle dage helt frem til slutningen af 1800-tallet var der rent faktisk levende katte i tønden, fordi man dengang opfattede en sort kat som et ondt og meget mistænkeligt dyr.

    I dag er katten – heldigvis – ikke levende mere, i stedet er nutidens tønder fyldt med slik, godter og frugt, og katten er lavet af sort pap og sat på som pynt på tønden.

    DEL