BR slår dørene op til magisk lege-verden i Esbjerg

Børn og forældre kan nu begynde at glæde sig til at besøge BR i Esbjerg, der efter måneders renovering, er klar til genåbning d. 26/3. Åbningen bliver som følge af COVID-19 dog en tand anderledes end ellers, og den store åbningsfest udskydes.

Over tusinde kvadratmeter, der er designet til ren leg, venter kun på at blive indtaget. Efter en gennemgribende ombygning åbner BR i Esbjerg på Gl. Vardevej 263 nemlig et spritnyt legeunivers, som er meget mere end en almindelig legetøjsbutik. Her vil butikkens gæster få oplevelsen af at træde ind i et cirkusunivers, som udgør butikkens centrum. 

På en normal dag ville børnene kunne boltre sig i den store Playmobil ridderborg fyldt med sjove udfordringer, lege i et dukkehjørne med alt fra LOL og Barbie til Our Generation. Eller også kunne de sætte sig bag rattet i en stor Hot Wheels-bil eller fordybe sig i det kreative område. Desværre står Covid-19 i vejen for, at alle legestationer kan holdes åbne til en start. Og derfor bliver åbningen af BR en anelse anderledes end ellers.

– Med vores nye legeunivers vil vi give børnene de allerbedste forudsætninger for at lege, lade sig inspirere og have det rigtig sjovt sammen med deres forældre. Vi har skabt de bedste rammer og forudsætninger, men COVID-19 bremser os desværre i at kunne slippe legen helt fri til en start, selvom der ikke er noget, vi hellere ville, siger Charlotte From, der kædechef i BR.

De fleste legestationer i BR vil således foreløbigt være helt eller delvist lukkede. Ligeledes opfordrer BR til, at kun én person per husstand entrerer butikken. Helt i overensstemmelse med myndighedernes retningslinjer og anbefalinger.

– Når det bliver muligt, glæder vi os helt enormt til at åbne hele butikken og vise vores bud på den allerbedste legetøjsbutik, uddyber Charlotte From.

Flere åbninger landet over

BRs magiske lege-verdener er dynamisk opbyggede og indrettet, så børnene rundt om hvert et hjørne kan udforske nye eventyr. Fokus er ikke længere kun på legetøjet på hylderne, men også alt det, der følger med af fantasifulde, magiske og sjove oplevelser, som børnene kan kaste sig over, når de besøger BR. 

– I BR skal vi stadig have det allerbedste legetøj og sjoveste sortiment. Men vi vil også gerne give små som store en unik oplevelse, når de besøger vores butikker. For det skal være sjovt at besøge en legetøjsbutik. Ganske enkelt. Og intet er bedre end at se de glade børn, der besøger BR, siger Katja Madsen, der er butikschef i BR Esbjerg.

I november 2019 åbnede BR Rødovre som den første op med det nye koncept, og siden er yderligere syv butikker forvandlet. I løbet af foråret og sommeren 2021 slår BR dørene op for sit nye legekoncept i både Holbæk , Aalborg, Stor Center Nord ved Aarhus og Tåstrup. Alle BR’s butikker følger og efterlever myndighedernes anbefalinger om hygiejne, afstandskrav og antal personer i butikken. Så snart det bliver muligt, glæder BR Esbjerg sig til at slippe legen helt fri.