Den firbenede superliga gæster Esbjerg for 5. gang

Når Esbjerg og Omegns Rideklub i år slår dørene op for landsstævnet i dressur for 5. år i træk, bliver det med hele 3 tidligere OL-deltagere på programmet. Stævnet, der i år afholdes den 18-20 januar har lagt op til et bredt spektrum af heste fra forskellige stalde og deres ryttere.  Ride klubben selv vil blive repræsenteret i alt fra MB-Klasserne til Grand Prix. Stævnet er velbesøgt af eliteryttere fra hele landet, der også roser stævnet samt de mange frivillige. Netop de cirka 100 frivillige er med til at gøre afviklingen så stort et stævne muligt.

Stævneprogrammet starter fredag den 18. januar klokken 9.00 og stævnet afsluttes søndag den 20. januar forventet klokken 19.30

Det fulde program kan ses på klubbens hjemmeside eor.dk