Døgnrapporten – Voldssager i Byparkens legeplads

Foto: Arkivfoto

Banegården – Kl. 12:14 var der en beruset mand fra Korsør, som var ude af stand til at tage vare på sig selv. Han blev anholdt og blev afruset i detentionen.

Skolegade – Ransagning i to lejligheder pga. et anonymt tip. Det skete i går kl. 11:02. Man fandt i den første lejlighed 400 gram skunk og 200 gram hash, der var klargjort i salgsposer. En mand på 19 år blev anholdt og sigtet for besiddelse af disse med henblik på videresalg. I den anden lejlighed fandt politiet 100 ecstasy piller, fem gram MDMA, 60 gram hash og 90 gram skunk. Det bliver en mand på 28 år sigtet for.

Havnegade – I går omkring kl. 17 var der to voldsepisoder med én times mellemrum ved Byparkens legeplads. Det drejer sig om en uoverensstemmelser over en pung. Her var to mænd på henholdsvis 34 og 26 år, voldelige overfor en kvinde på 26 år. De blev sigtet og senere blev de selv ofre for overfald. Formentlig af den samme kvinde og tre andre kvinder.

Askelunden – Voldssag i går kl. 19:40. En mand på 38 år blev slået i hovedet med en knytnæve af to mænd på henholdsvis 16 og 19 år. De blev kortvarigt anholdt og senere løsladt.

DEL