Esbjerg kor synger på Tønder Festivalen

Billede af ”Suset fra Vesterhavet”.
Esbjerg koret ”Suset fra Vesterhavet” er i gang med de sidste prøver inden de skal synge koncert på Tønder Festivalen fredag 23. august i forbindelse med ”Sønderjysk Kaffebord”

Suset fra Vesterhavet” består af 17 sangere fra henholdsvis Showkoret og Hjerting Koret.

Det er tredje år i træk at koret skal synge på festivalen og det er et alsidigt repertoire der præsenteres til koncerten bl.a medleys fra Four Jacks, Tøsedrengene, Jodle Birge og Elvis. Dertil kommer sange fra Hjerting Korets alsidige program. Det hele samlet og bundet sammen af korets leder Lisbeth Aagaard Rahn.

Det er Atmosfæregruppen på Tønder Fesivalen der står for invitationen til koret, der kommer til at foregå på Campingscenen. De sidste to års koncerter har haft stor succes med mange tilskuere, hvilket har resulteret i endnu en invitation fra festivalen. Sidste år måtte koret give ekstra koncert udenfor ”Fiddlers Green” til de mange tilskueres udelt glæde.