Et usædvanligt samarbejde der støtter musisk udfoldelse.

maj 1997 fra venstre : Ebbe Salomonsen - Butch Lacy - Per Munksgaard - Ole Kirkegaard.

Tekst. Ebbe Salomonsen Foto Ebbe Salomonsen

 

Det er nu 25 år siden Very Big Band blev startet op på Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg i 1994. Butch Lacy´s ide med bigbandet var, at musikerne skulle nedbryde grænser og spille sammen på tværs af genrer.

Han samlede alle musikere for første gang i et fælles orkester, uden en plan. Frustrationen var tydelig – hvad nu? Butch Lacy uddelte en børnesang og sagde spil den. Formålet var at de rytmiske og klassiske musikere skulle lære hinanden at kende og få en forståelse for hinandens måde at arbejde med musik på samt at være fælles om at skabe musik.

I denne nye arbejdsmåde blev ”Sømsuppe” skabt. Her har jeg et søm og det koger vi suppe på, I bidrager hver især med et søm – stort eller lille, alle søm har en betydning for hvordan suppen bliver og jo mere suppen bliver sammenkogt jo bedre bliver den. Med dette billede blev der en forståelse for, hvor stor dette orkester kunne blive.

I de første år var der flere musikere der skrev kompositioner til dette orkester ud fra hvilke instrumenter der var taget med af de medvirkende musikere. Martin Schack skrev nummeret ” Hu Hej Hummel I Æ Vand”, Peter Rosendahl skrev nummeret ”De Flyvende Pauker” og Boe Larsen skrev nummeret ”En Bosnisk Ræv Bag Øret”, disse numre er på den CD der blev udgivet i 1997 med titlen ”Sømsuppe 2”.

Det var ikke kun  Vestjysk Musikkonservatorium der bidrog til, at der skete noget i kulturlivet. Esbjerg Musikskole hvor Per Munksgaard var leder, bidrog også. Her kom børn og unge med drømme om at blive den nye store musiker, det var et meget levende sted. I foreningen Jazz Esbjerg var Ole Kirkegaard formand som havde et netværk til jazzmusikere i Danmark. Det havde stor betydning for programlægningen. Jazz Esbjerg kunne få store musikere til at komme til Esbjerg og det blev et mødested for mange der benyttede sig af kulturtilbuddene i byen.

Igennem slutningen af 70`erne og begyndelsen af 80`erne var der mere opmærksomhed på ”borger, indflydelse i lokalområderne”, i Esbjerg blev ”Borgersamvirket” startet, et samarbejde mellem borger og sogneforeninger i hele kommunen med det formål at få en kontakt til den politiske del af kommune, der blev arbejdet med byplanlægning, skolelukninger, bedre og flere daginstitutioner og meget mere. Her var Ebbe Salomonsen primus motor og meget aktiv i mange sammenhænge.

I 1994 er Very Big Band startet og har brug for at komme ud at spille. Bandet tager på ture til udlandet og til andre byer i Danmark. Det er ikke helt klart hvordan samarbejdet mellem de 4 aktiviteter bliver skabt, men et godt bud er, når der er koncerter i Jazz Esbjerg så bliver der også snakket nye aktiviteter og ønsker for fremtiden. Der er et ønske om at få musikere fra Esbjerg Musikskole samt musikere fra Vestjysk Musikkonservatorium der havde mod på at kommeud at spille.  Både Very Big Band og Jazz Esbjerg vil gerne arrangere jazzkoncerter i lokalområderne. Borgersamvirket kunne sende en ansøgning afsted til Landsdistriktspuljen som var en central pengekasse der skulle bruges til at fremme aktiviteter i landdistrikterne. I Maj 1997 bliver M.U.E.S. startet ”Musik Ud i Esbjerg og Sydvest Jylland” og der modtages 100.000 kr. samt et tilskud fra Esbjerg Kommune. For de penge blev der lejet bus til at køre musikerne ud til efterskoler, forsamlingshuse, skoler og fritidscentre. I de år hvor samarbejdet står på, bliver der arrangeret ca. 25 koncerter og var dermed et godt tilbud til kulturlivet.

Nu 25 år senere sidder 35 musikere sammen i Syddansk Musikkonservatorium. 21. februar 2019 og hvilken koncert, den er fantastisk på mange måder for der er også kommet fornyelse i måden at afvikle den på. Det er stadig musikerne der skriver numrene til orkesteret, men i år er det som de sidste 4 år, dirigenten Thommy Anderson der sætter tingene i gang og det er nu den enkelte musiker der starter nummeret. I løbet af koncerten kommer der bidrag udefra. Signe Ege som selv har været studerende på konservatoriet for år tilbage er i dag stor sanger på verdens plan, en anden der bidrager med et særligt nummer, er Nikolai Bøgelund der spiller et stykke af Butch Lacy som han var særlig glad for. Der blev fortalt anekdoter om Very Big Band og om Butch, som var en enestående personlighed. Alex Momme tidligere leder af konservatoriet fortalte om hans ansættelse af Butch Lacy og var ikke klar over at det var et ”Guldæg” han havde fået til Esbjerg. Et Guldæg der fik stor betydning for stedet fremover. Han sluttede med at konstatere at i år var Very Big Band det mest disciplinerede orkester i mange år.

Det er stadig et privilegium at være en del af Very Big Band og det en aktivitet der i den grad er blevet kendt i musiske kredse som noget ganske særligt.  Der er fortsat store muligheder for at orkesteret kan udvikle sig de kommende år, i takt med at musikerne bliver bedre og fantasien og drømmene får lov at udfolde sig.

Pianisten Martin Schack der selv har gået på konservatoriet og i dag underviser på stedet, glæder sig over at Very Big Band lever og har det godt. Han startede selv som 19-årig, meget umoden, så det var en helt ny verden at komme ind i. “Meget hurtig blev jeg voksen hvor der blev stillet store krav til mig, hvor Butch var ham der stillede krav, men også ham der hjalp når der var brug for hjælp og ham der redder en når man er ude i tovene”  Den samme historie fortæller Boe Larsen som idag har sit eget studie og har besøg af mange store navne. De har begge en fælles oplevelse af, at have været med i noget stort og noget der har præget dem i deres karrierer som musikere og som personer der er med til at skabe musik.