JA TAK til et røgfrit Esbjerg

JA TAK #roegfriesbjerg kampagnen kører fra den 29 januar og frem.

Esbjerg Kommune sætter en ny kampagne i gang, JA TAK #roegfritesbjerg, som ved hjælp af de sociale medier, forhåbentlig kan være med til at forhindre at de unge tænder den første cigaret. Det skal være lettere for de unge at sige aktivt nej til et liv med røg, også i sociale sammenhænge.

I Esbjerg vælger man at forsøge sig med en kampagne, der skal lokke de unge til aktivt selv at deltage. Man ønsker simpelthen at de unge via medier som instagram og Facebook skal være med til at gøre det unormalt at ryge.

Antallet af unge mennesker der begynder at ryge stiger, også i Esbjerg, det ses i den seneste sundhedsprofil fa Region Syddanmark.

Ofte begynder de unge at ryge i skoletiden, når de er sammen med venner der ryger.

Derfor er det ifølge formand for Sundhed og omsorgsudvalget, Olfert Krog, oplagt at starte kampagnen på skoler og ungdomsuddannelser.

Kampagnen JA TAK#roegfritesbjerg udføres sammen med Røgfri Fremtid, og har base i visionen om at Danmark i år 2030 er røgfri, forstået sådan at ingen ryger og ingen bliver udsat for tobaksrøg. JA TAK #roegfritesbjerg blev skudt i gang ved et arrangement på Rybners Gymnasium i Esbjerg den 29. januar 2019 og fortsætter med besøg og pop-up-stande på 34 skoler og uddannelsessteder rundt omkring i kommunen i den nærmeste fremtid.