Juletid er bagetid: Sådan byder du gæsterne på glutenfri lækkerier

Foto: Bagetid ApS
Julens bagværk er lig med brunkager, pebernødder og andre søde glæder. Men med glutenintolerance i stigning, er behovet for glutenfri alternativer stort. Kendt bagemester guider til glutenfri jul.

Det er den tid på året, hvor MC Einar og Wham dominerer æteren med klassiske julesange og hvert et butiksvindue får en indramning af gran og røde bånd. Men det er også tid til klassisk julebagning og klejnekogning.

November og december er den absolutte højsæson for hjemmebaget. Vi har i Danmark en lang tradition for julekager, og hvert år skal der gerne laves de samme pebernødder og klejner på den gamle familieopskrift. Men de seneste år har en glutenfri trend sneget sig ind i sortimentet, og selvom det er til at gå til, så kræver det lidt forarbejde inden, at der kan bages for allergikerefortæller Lars Schmidt Larsen, administrerende direktør for Bagetid.dk.

Det anslås ifølge Dansk Cøliaki Forening, at mellem 30.000-50.000 danskere lider af glutenintolerance, og at tallet for diagnosticerede med glutenintolerance har været i stigning over de seneste år.

Sådan let bager du glutenfrit

Gluten er fællesbetegnelsen for størstedelen af de proteiner, som findes i kornsorterne hvede, byg, rug og havre. Det er også det protein i melet, som er med til at give en dej elasticitet og hævneevne og det kan være svært at vænne sig af med at bage, uden brug af hvedemel. Det gælder specielt for brød, men også når det kommer til kagedej.

Grundopskriften på småkager består af sukker, æg, smør og hvedemel. Så når bagværket skal gøres glutenfrit, skal hvedemelet skæres fra. Det betyder, at der skal tænkes lidt kreativt med ingredienserne, men faktisk åbner det bare op for, at man bager med nogle nye smage, som er rigtig lækre og oplagte til det søde bagværk, siger Carmen Gesto, international kageguldvinder og produktspecialist ved Bagetid.dk.

Carmen Gesto fortæller, at det blandt andet er alternativer som kokosmel eller mandelmel, som er oplagte i de søde opskrifter. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at er man vant til at arbejde med hvedemel, så vil disse meltyper opføre sig noget anderledes i dejen. Mandelmel kræver eksempelvis langt mere væske i dejen, mens kokosmel fungerer bedst blandet op med eksempelvis kikærtemel.

Danskernes favorit er vaniljekransen

Til trods for, at det ikke er den dansk opfindelse på samme måde som brun- og jødekagen, pebernødden og klejnen er det, viste en undersøgelse fra julen 2017, at vaniljekransen er danskernes fortrukne julesmåkage.

Selvom der i julemånederne bliver spist mange forskellige julekager, så er vaniljekransen virkelig indbegrebet af den både søde, bagte og julede smag. Og heldigvis for de glutenintolerante, så er vaniljekransen et fantastisk stykke bagværk at erstatte hvedemelet med netop mandelmel i. Den søde kage smagt til med mandel giver lidt kransekageoplevelse, hvilket slet ikke er det værste der kan ske for en vaniljekrans, siger Carmen Gesto.

Bageeksperten anbefaler desuden, at uanset om bagværket er glutenfrit eller ej, så er der kun en vej frem mod de bedste resultater: Eksperimentér en masse, til kagerne smager, lige som de skal.

DEL