KLUMME: Når vi engang ser tilbage: “Året hvor andre fik lov at pille i min næse”

Tænk engang, når alt det her en dag er fortid, og man sidder der med failien og én pludselig siger – “KAN I huske…” – Hvad er det så. vi vil huske? Jeg har lavet en hurtig brainstorm –

Året hvor man sagde BWADR med en træspartel i halsen med jævne mellemrum. Og endda takkede efterfølgende. Og fortalte alle om det

Året hvor man vendte om, hvis man havde glemt sit sygesikringskort

Året hvor der på et splitsekund gik hamstring i toiletpapir og gær

Året hvor håndtrykket blev afskaffet. Sammen med krammet

Året hvor man accepterede, at andre pillede én i næsen

Året hvor det  betragtedes som mere forkasteligt at nyse udenfor ærmet end at råbe RØV ud af vinduet.

Året hvor det blev normalt at skråle meget højt fra altaner – samt at fællessynge fra sofaen til sange, man ellers ville slå væk fra på bilradioen

Året hvor folk lignede hulemænd grundet minus frisør

Året hvor begrebet hjemmekontor fik en ganske anden betydning end hidtil

Året hvor sætninger som ”Skal vi snuppe en pjækkedag” og ”hvem spiser hjemme i aften” blev unødvendige

Året hvor alle nyhedsudsendelser til forveksling lignede hinanden

Året hvor sætningen “Når alle over 50 år er vaccineret, så…” blev gradbøjet lige voldsomt nok

Året hvor spørgsmål som ”Må man køre over grænsen” skabte krig på de sociale medier

Året hvor man ind imellem ikke vidste, hvilken ugedag, det egentlig var

Året hvor ”Gi’r du en kop kaffe…” var utopi

Året hvor virtuel ølsmagning for alvor slog igennem. Og ginsmagning. Og romsmagning…

Året hvor der gik inflation i at pege fingre af alle, der ikke var enige med dig i afstand/mundbind/vaccine

Året hvor vi atter udviklede teenagebumser på hagen – grundet mundbind –

Året hvor man ville ønske, man havde startet en håndspritfabrik

Året hvor pressemøder blev hverdagskost

….Og så løb jeg tør… og derfor lavede jeg et opslag på min private Facebookside med opfordring til at byde ind med “Året hvor…” Her er udvalgte kommentarer (Og tak for dem)

Året hvor voksne også havde legegrupper

Året hvor puslespil kom på mode igen

Året hvor det blev in at strikke igen

Året hvor folk fik muligheden for at trække stikket, tale sammen og hvor man måske fik bedre tid til at reflektere over tingene…

Året for konspirationsteorier, historisk opbakning til en siddende regering og året med alt for lidt sport

Året hvor mange flere fik øjnene op for det gode i lidt men godt

Spille aftener med de gamle spil (mastermind, Uno, skak mv) hjemmearbejde og undervisning, wifi test i hjemmet i praksis, sparet køretid til job, teams / zoom / Skype træning

Året, hvor man uden grund tog livet af minkbranchen

Året før det hele blev bedre

Året hvor omstillingsparat blev et hverdagsord

Året der har gjort indtryk på os alle med med alle de regler vi har fået og mindst af alt det er børnene der har været gidsler i alt det her håber vi snart får normale tilstande

Året hvor jeg blev skældt ud af mennesker der ikke viste hvad 200 cm er

Året hvor jeg spillede, legede med mine børnebørn over FaceTime , og endda puttede i hver sin seng, i hver sin by med den yngste barnebarn også over FaceTime

Året hvor Teams, Zoom, Skype og Facetime var tæt på at gøre os alle sammen todimensionale

Året hvor man sagde “nåhh, er det dig”

Året hvor det var positivt at være negativ

Året hvor man ikke måtte tænke selv

Året med Grundlovsbrud – samt året hvor kritiske og skeptiske forskeres viden og research aldrig har været mere censureret

Året hvor vi sad i tykke uldfrakker og drak kaffe på terrassen

Året hvor hoste og en “tudse i halsen” skabte stor panik

Året hvor mine 3 kolleger blev mine aller nærmeste kontakter – nærmere end mine børn og børnebørn

Året hvor fællessang med Faber var et hit og lød mega meget bedre end når vi alle skrålede en fødselsdagssang for en kollega – fra hver sin skærm

Året hvor man mistede venner, fordi man viste samfundssind

Året hvor sammenhold og fællesskabet vandt

Året hvor superspreder ikke længere er noget til en gyllevogn

Året hvor man samlede et underskud op, så man ikke skal betale skat de næste mange år

Året hvor man blev nødt til at lære kunsten at danse SIDDENDE på en stol til den længe ventede koncert, selvom man havde allermest lyst til at stå på stolen og skråle med.

Året hvor alle prognoser fra myndighederne var overvurderet med 4 gange.

Året/ene hvor coronakilo blev et anvendt ord – hvor sygehusbesøg var afgrænset til en og samme pårørende – hvor man skulle vænne sig til at retningslinjer ikke skulle give mening

Året hvor man ikke måtte krydse kommunegrænsen

Året hvor man måtte blive på sit job på et skib i 8 måneder fordi ingen ville have os i land

Året hvor hjemmelevering blev noget alle bruger

Året hvor januar ikke blev brugt på slankekure   og hvor bagerne havde kronede dage

Året hvor mange erkendte behovet for det sociale netværk.

Året hvor mange lærte at bruge FaceTime

Året hvor vi var meget bedre end Sverige.

Året hvor man gerne måtte dø af alt muligt andet – bare ikke Corona….

Året, hvor vi gik fra at være 3-dimensionelle til 2-dimensionelle

Året hvor man var mest sammen med sig selv.

Året hvor vi lærte ny social skill- at smalltalke i en test kø med fremmede

Året hvor man lærte værdien af sammenhold hver for sig

Året hvor menneskeheden blev delt i 2 lejre. Dem for og dem imod

Året hvor danskerne var turister i eget land

Året hvor man lærte sine børn at kende

Året hvor vi håbefuldt hashtaggede #detblivergodtigen

…OG DET GØR DET…!

DEL