Kvinde iført burka anmeldt ved sportsstævne!

Syd og sønderjyllands politi modtog idag kl 10.33 en anmeldelse i Esbjerg, fra en mand, der var utilfreds over en kvinde iført Burka til et sportsstævne.

Der er tale om en 36-årig kvinde fra København, der dog frivilligt afførte sig burkaen til identifikation. Anmelderen var en mand fra Østjylland.

Efterfølgende fik kvinden, af helbredsmæssige hensyn, tilladelse til at iføre sig en støvmaske, og blev informeret om at hvis hun valgte at tage Burkaen på igen, ville hun omgående blive sigtet, hvorefter politiet igen forlod stævnet, der iøvrigt  forløb fredeligt.

Anmeldelsen skete med udgangspunkt i et forbud mod på offentligt sted at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, medmindre der foreligger et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet trådte i kraft 1. august 2018.