Læserbrev: Landets love skal overholdes!

Folketingskandidat DF, Torbjørn Fristed

Læserbrev – indsendt af Torbjørn Fristed, folketingskandidat DF, Sydjyllands Storkreds.

I sidste uge var den helt store historie fra Vejen, hvor lederen af Grønvangskolen forhindrede en kvinde i niqab i at tale for eleverne.

Argumentet for ”eventen” var, at den skulle styrke elevernes forståelse for anderledes kultur, religion og levevis.

Heldigvis blev mødet ikke gennemført, da skolelederen, helt korrekt i mine øjne, afviste da påklædningen er i strid med landets love.

Der har været stor opstand blandt modstandere af beslutningen, for man mener det var anerkendelsesværdigt formål at oplyse eleverne. Her er jeg sjovt nok ikke enig: Hvis skolen til jul havde besøg af julemanden der delvist var tildækket af skæg, så var det anerkendelsesværdigt, men besøg af en niqabklædt kvinde, tjener ikke noget anerkendelsesværdigt formål: Danske skoler skal IKKE facilitere happenings, der forherliger en undertrykkende kultur eller ulovlig påklædning.

Stor ros til skoleleder Claus Holm!

DEL