Livskvalitet og bolig hænger tæt sammen

Foto: Leif Tuxen
Boligen og naboerne har direkte indflydelse på vores livskvalitet, viser den årlige undersøgelse ‘Danskerne i det byggede miljø’, som Realdania og Videnscentret Bolius står bag. Undersøgelsen fortæller også, at ren luft og nærhed til grønne områder er afgørende for vores valg af bolig, og at vores bekymring for klimaet stiger.

Hvis relationen til naboen er god og boligen ny, så er tilfredsheden med livet større. Og jo mere social man er med naboerne, jo bedre er livskvaliteten.

Det er noget af det, man kan læse i 2019-versionen af undersøgelsen ‘Danskerne i det byggede miljø’, som Gallup Kantar har foretaget blandt flere end 7.000 danskere for foreningen Realdania og datterselskabet Videncentret Bolius. Det er dermed den største undersøgelse af danskernes forhold til det byggede miljø, de bor og færdes i.

Undersøgelsen udarbejdes hvert år og fokuserer på en række vigtige emner inden for det byggede miljø og livskvalitet. F.eks. naborelationer, vedligehold af boligen, bekymringer vedr. boligen, lokalområdet, indeklima og boligens betydning for livskvaliteten.

Og boligen har – for de fleste – stor betydning for den oplevede livskvalitet. Helt præcist svarer 65,1% af de adspurgte, at boligen i høj grad eller meget høj grad har betydning for livskvaliteten. Boligens betydning er især høj blandt de danskere, der bor i nyere lejligheder (71%) eller nyere parcelhuse (68,3%). Er man aktivt medlem af en grundejer- eller beboerforening, er boligens betydning helt oppe på 77,5%.

– Undersøgelsen ser på en række af de forhold i forbindelse med vores bolig, som er vigtige for vores livskvalitet. Herunder de fysiske rammer, der spiller en stor rolle, men ikke står alene. Det spiller også ind, hvem vi bor ved siden af, og hvad vi foretager os sammen med dem, siger Henrik Mahncke, analysechef i Realdania.

Det er anden gang, Realdania og Videncentret Bolius gennemfører den omfattende undersøgelse, der bygger videre på en boligejeranalyse, som Bolius har gennemført siden 2012. Analysen blev fra sidste år udbygget og omfatter nu alle boligformer.

-Ved at måle årligt får vi en unik indsigt i boligens og lokalområdets betydning for danskernes hverdag og livskvalitet. I Realdania bruger vi den til at følge udviklingen på nogle af de områder, vi arbejder med, eller overvejer at arbejde med. Men vi håber også, at en masse andre kan få glæde af oplysningerne, når de kommer hvert år, siger Henrik Mahncke.

Vigtigt med gode naboer

Undersøgelsen viser blandt andet, at der er en sammenhæng mellem gode gårdmiljøer og gode naborelationer, hvis man bor i etageejendomme. Blandt de, der angiver at have et godt gårdmiljø, svarer 45%, at de holder øje med hinandens boliger, mens det gælder 21% – altså under det halve – i ejendomme, hvor der ikke er et gårdmiljø. Tilsvarende forskelle ses, når det kommer til at låne ting af hinanden eller hjælpe hinanden – en viden, der er relevant at have, når der skal udformes boligmiljøer.

Helt generelt viser 2019-udgaven af ‘Danskerne i det byggede miljø’, at vi har det godt med vores naboer. 71% svarer, at de har en god relation. Jo ældre vi er, jo mere tilfredse er vi med naboen, og blandt danskere over 70 år er det hele 83,5%, der svarer, at de har det godt med dem ved siden af. Det er også de ældste, der er mest trygge ved at gå ud i nabolaget efter mørkets frembrud. Knap 90% af de adspurgte over 70 år er trygge ved at være ude om aftenen, mens det blandt de yngre fra 20-39 år kun er 75%.

Frisk luft og lavt energiforbrug

Selvom der de seneste år har været en klar flyttetendens fra land til by, så vægter danskerne stadig grønne områder og frisk luft højt. Ren luft (90,9%), nærhed til grønne områder (88,3%) og tryghed mod kriminalitet (84,7%) er således de tre vigtigste parametre ved valg af bolig.

Energiforbruget er også noget, som særligt boligejerne interesserer sig for. 6 ud af 10 svarer i undersøgelsen, at de er interesseret eller meget interesseret i energiforbedringer. Og hver fjerde boligejer siger, at de inden for det seneste år enten har skiftet husets vinduer ud med energivinduer eller har overvejet at gøre det.

-I de seneste syv år har vi spurgt boligejerne om, hvorfor de energirenoverer. For år tilbage var det alt overvejende på grund af økonomien, men vi kan nu se, at det i lige så høj grad er for at få bedre komfort og et bedre indeklima. Og så spiller de miljømæssige overvejelser nu også ind, siger Kristine Virén, formidlingschef i Videncentret Bolius.

Stigende bekymring for klimaet

Undersøgelsen ‘Danskerne i det byggede miljø’ viser, at nok er der glæde og tilfredshed blandt boligejerne, men der er også bekymringer. Særligt udsigten til stigende skatter og afgifter bekymrer (9%), men tallet er dog faldet fra 12% i 2017. Til gengæld er bekymringen for ændringer i klimaet næsten fordoblet fra 3% i 2017 til 5% i 2019.

Til gengæld peger undersøgelsen på, at bekymringerne har det med at forsvinde i takt med, at børnene flytter hjemmefra. Således svarer 33% af de, som ikke har hjemmeboende børn, at de ikke har nogen bekymringer som boligejer. Tilsvarende er det kun 18% med hjemmeboende børn, der ser livet som boligejer som bekymringsfrit.