Mand pågrebet, er han den berygtede cykelmand?

Politiet vil meget gerne i kontakt med folk der kan have oplysninger om flugtbilisten, fra Ribe i går.

Efter flere måneders intens efterforskning, og efter at adskillige kvinder i Esbjerg har anmeldt tilfælde, hvor de er blevet gramset på af en mand, der kom kørende på en cykel.

Søndag klokken 21.56 anholdte politiet en 32-årig mand efter en episode, hvor en kvinde i Nørregade blev gramset på bagdelen af en mand, der netop også kom cyklende mod hende bagfra.

Kvinden kunne orientere politiet om, at pågældende kørte fra Nørregade i retning af Nillers Pølsevogn i Strandbygade. Netop i dette område traf betjentene en 32-årig mand, der også var blevet sigtet for et tilfælde af blufærdighedskrænkelse lørdag i Kirkegade, hvor en kvinde var blevet strøget ned ad ryggen og efterfølgende havde fået bagdelen befamlet af en mand.

Siden december har politiet fået omkring 20 anmeldelser på sager, hvor fremgangsmåden er nogenlunde ens: En mand kommer kørende på cykel, han kører op til en kvinde bagfra og befamler hende på bagdelen.

Politiet er nu i fuld gang med at efterforske, om den 32-årige anholdte har noget med disse sager at gøre. Måske kan kvinderne i Esbjerg langt om længe ånde lettet op.

DEL