Mentorbarn og Kids-world.dk samarbejder for at øge fokus på børn på danske børnehjem

Mentorbarn er en frivillig organisation, der hjælper til at danne relationer mellem anbragte børn og mentorfamilier.

Stifter og CEO i Mentorbarn, Ditte Reedtz, brænder for, at hjælpe disse relationer mellem og børn og frivillige familier, men hun ved af erfaring at der også er mange andre ting der tager tid og kræfter i en frivillig organisation.

»Det er frustrerende, når man i virkeligheden bare gerne vil fokusere på sin kerneopgave – i vores tilfælde at forbedre livsvilkårene og fremtidsudsigterne for danske børn og unge på børnehjem – men skal bruge uforholdsmæssigt meget tid på aktiviteterne omkring den, såsom udarbejdelse af fondsansøgninger, kommunikation på de sociale medier og indsamlingsprojekter,« siger Ditte Reedtz.

Derfor håber hun nu på at et samabejde med Kids-world.dk kan gøre arbejdet lidt nemmere.

»Kids-world.dk har adgang til en anden form for ressourcer og andre kommunikationskanaler end os og har endvidere en stor og trofast kundekreds. Vi er derfor overbeviste om, at samarbejdet fortsat vil skabe større synlighed omkring børn på danske børnehjem og vores arbejde for at forbedre deres kår,« fortsætter Ditte Reedtz.

Det har betydning for Mentorbarn, at Kids-world.dk har valgt, at dedikere sig fuldt og holdent til at støtte Mentorbarn over en længere periode. Det skaber grobund for det partnerskab, der giver muligheder for, at opnå succes hos den lille organisation gennem den store virksomhed.

DEL