Ny varehuschef i Bilka, Esbjerg Nord er trækplaster for ansøgere.

Bilka i City Nord står pr 1. marts midlertidig uden egen varehuschef. Nuværende chef Jeanette Duvander har valgt at søge nye udfordringer, efter 10 år i spidsen for varehuset i City Nord.

Der er dog ikke udsyn til panik hos Salling Group. De vurderer at et sted mellem 50 og 70 personer har søgt stillingen som ny varehuschef. Ansøgerne er både interne fra Salling Group såvel som eksterne.

Bilka-chefen fra Kolding overtager midlertidig posten, indtil man har fundet den rette kandidat,hvilket forventes at være afklaret den 1. april.

Det kræver solid ledererfaring at overtage styringen med varehuset og de omkring 400 medarbejdere, men Salling Group er tror på at den rette er et sted imellem alle ansøgerne. Skulle man have mod på at forsøge sig som varehuschef, kan man dog stadig nå at indsende sin ansøgning, da der endnu ikke er skrevet kontrakt med en ny chef.

 

 

 

 

DEL