Politiet efterlyser vidner til grim voldssag i Ribegade!

Der har i perioden fra den 14. til den 18. februar været to indbrud på Dortheasvej.

Politiet i Esbjerg efterlyser den person, der lørdag i mellem kl. 17.45 og 18.20 udøvede umotiveret vold mod en 55-årig kvinde, der kom gående sammen med sin veninde på Ribegade lige omkring Grundtvigskirken.

Episoden er først blevet anmeldt i løbet af i dag, men er af særdeles grov karakter, idet kvinden fik store skader i ansigtet.

De to kvinder kom gående ad Ribegade, da en mand iført mørkt tøj pludselig går hen til de to kvinder, hvorefter han umotiveret tildeler den 55-årige kvinde fra Esbjerg slag i ansigtet og vælter hende omkuld.

Politiet har ikke et brugbart signalement af manden, men arbejder videre med sagen, politiet hører gerne fra folk, der har været i området omkring Grundtvigskirken og Ribegade i perioden omkring kl. 18 lørdag aften.