Politirapporten: Masser af hændelser i Esbjerg Kommune

Foto: Arkivfoto

Esbjerg

Dyreparken – Indbrud på et offentligt kontor torsdag den 29. august og fredag den 30. august. Her var døren brækket af hængslerne.

Spangsbjerg Møllevej – Ved Teknisk Skole udfor blok C21, blev en sort knallert af mærket PGO stjålet tirsdag kl. 13. Anmelderen så, at den blev kørt væk af to ukendte personer.

Sædding Ringvej – Ved Kirkens Korshær blev begge nummerplader stjålet fra en Peugeot kassevogn. Registreringsnummer: AH 94 717

Vardevej – Indbrud i en lejlighed i går. Her blev der stjålet et pengeskab.

Højtoftevej – Butikstyveri i Netto – Tirsdag kl. 15.20 blev en mand på 19 år sigtet for at havde stjålet is, pandekagemix og en nudelret.

Smedegade – Butikstyveri FØTEX– Her blev en mandlig 43-årig butikstyv tilbageholdt. I forbindelse med butikstyveri blev han fundet i besiddelse af 30 stk. receptpligtige Rivotril piller.

Jernbanegade – Butikstyveri Fakta – En 32-årig mandlig gerningsmand af en anden etnisk herkomst stjal madvarer. Han blev sigtet.

Finsensgade – Indbrud i selskabslokaler skete kl. 03:50 i nat. Gerningsmanden kom ind ad et vindue ved hjælp af en skruetrækker. Der er formentlig ikke stjålet noget.

Gredstedbro
Hærværk på en rød Toyota Aygo, hvor der er kommet dybe ridser på kølerhjemmen.

Bramming

Industrivej – Indbrud på et værksted imellem mandag og tirsdag, Det er ukendt om hvordan gerningsmanden er kommet ind. Man ved endnu ikke, om der er blevet stjålet noget. Men gerningsmanden har efterladt et koben og cykel på stedet.

Storegade – Indbrudsforsøg på tankstation tirsdag formiddag kl.09.

Ribevej – Tyveri af nummerplade skete fra mandag til tirsdag. Der er tale om den forreste nummerplade til en Hyundai. Registreringsnummer på nummerpladen er: AD 75 241

Ribevej – Indbrud på tankstation. Gerningsmanden havde klippet hegnet op, ind til området. Det vides ikke om der blev stjålet noget.

Ribevej – kl.00:17 blev en mandlig bilist på 21 år stoppet, da han kørte med euforiserende stoffer i blodet. Han blev fundet i besiddelse af 31,4 gram hash og i bilen fandt yderligere 2,7 gram hash og 0,7 gram kokain.

Ribe

Trekronervej – En anonym anmeldelse med mistanke om, at der blev solgt euforiserende stoffer på stedet, førte til, at en patrulje tirsdag kl. 09.39 tog ud og fandt 90 hamp planter på friland, 1.424 gram skunk, 8,5 gram, hashmix og 16.500 kroner i kontanter. Det er en 58-årig herre som bliver sigtet for det.

Spandet/ Arnumvej – Indbrud i en beboerklub i den gamle skole. Tidsrummet for indbruddet er imellem 19. august og 2. september. Her blev der stjålet en Ampetronic teleslyngeforstærker, to stk. AKG mikrofoner, JBL mixerforstærker og to stk. højttalere.

Mosevej – Butikstyveri i dagligvareforretningen ALDI onsdag. 28 august kl. 19:18. Her blev der stjålet en sort 28” herre el-cykel.

DEL