Sagen fortsætter mandag i endnu et bande relateret opgør!

Den 24-årige vikarierer i en SFO, hvilket han nu forventer at kunne fortsætte med, da han ikke skal i fængsel.

Tre mænd er tiltalt for bevidst at have påkørt en bil, og derefter begået grov vold mod en mand.

De tre mænd på henholdsvis 30, 28 og 28 år er tiltalt for grov vold, trusler og for at have bragt en mands liv i fare.

Politiet er overbeviste om at de er blandt de gerningsmænd, der den 21. februar på en tilkørselsrampe til motorvejen ved Korskroen bevidst påkørte en anden bil og kastede sten og flasker efter bilen. Manden blev hevet ud af bilen, og slået adskillige gange med et baseballbat, og sigtet på med en pistollignende genstand.

Politiet mener, at offeret er tilknyttet Stengårdsvej gruppen, og at de tre tiltalte er en del af den rivaliserende gruppe i Kvaglund.

Alle tre nægter at have kendskab til både volds episoden på motorvejen og at de har kendskab til banden i Kvaglund.

– Vi er bare barndomsvenner, der hænger ud og laver forskellige ting sammen, men vi er ikke en kriminel organisation, lød det fra en af de tiltalte.

Måske en typisk formulering i bandesager, for der er dobbelt op på en eventuel straf, hvis den dømte på nogen måde kan sættes i forbindelse med bande-aktivitet.

Offeret forklarede, at han og to andre på tilkørselsrampen var blevet påkørt af to-tre biler, så deres egen bil var gået i stykker og ikke kunne køre mere. En mand havde flået ofrets  bildør op, truet ham med en pistol, og efterfølgende var han blevet udsat for vold af fem-ti maskerede mænd. Han har fået varige men af volden, har næsten mistet synet på det ene øje, hvor der kun er 16 procent tilbage, og lider nu af søvnbesvær og en svækket hukommelse.

Sagen fortsætter mandag og der er domsafsigelse onsdag.