“The Great Malarkey” på huset Esbjerg

The Great Malarkey kan opleves live på Huset Esbjerg den 25. maj kl. 21.00

For dem, der endnu ikke kender det 8 mand høje London-band The Great Malarkey, kan musikken bedst beskrives som en fabelagtig blanding af syret cirkuslignende sigøjnerpunk og melankolske slagere, stærkt understøttet af sangerinden Alex Wares kraftfulde stemme og intense nærvær på scenen. Hun er et sejt energibundt med en charmerende punk-attitude, som forplanter sig overalt i salen.

The Great Malarkey er med deres kludetæppe af musikalske udtryk på alle måder umulige at sætte i bås. De nævner selv The Pogues, Nirvana og Tom Waits som inspirations kilder.

The Great Malarkey er direkte og måske endda en smule vrede i deres udtryk og tekstunivers, men de serverer det med så meget humor og kærlighed til musikken, at det er umuligt ikke at blive revet med af ren og skær begejstring over deres smittende energiudladninger og de efterlader altid et begejstret og storsvedende publikum.

Forsalg standard: kr. 95,-
Forsalg studerende: 50,-

kilde/husetesbjerg.dk