Trafikskolen Esbjerg – kom og besøg os

Det er marketingansvarlig Mikael Falck, der byder velkommen, da vi besøger Trafikskolen på Ravnevej i Esbjerg. I hånden har han en stak plakater, der skal hænges op – om et kommende event ÅBENT HUS, hvor alle er velkomne til at lægge vejen forbi for at se, hvad det egentlig er, der foregår derinde, hvor alle de store lastbiler og busser hver dag triller ud og ind.

Mikael er marketingansvarlig – og meget andet, som han udtrykker det med et stort smil: Det er et hus med høj puls. Her er en konstant udvikling, og der er hele tiden nye, der får øje på de mange muligheder, vi kan tilbyde.

– Trafikskolen har i mange år afholdt amu-kurser inden for transportområdet, herunder gods-, bus- og taxichauffør uddannelser samt relaterede kurser. Dette er sket som udlicitering fra bl.a. AMU-Vest og Uddannelsescenter Fyn. Pr. 1. oktober 2019 fik vi en selvstændig godkendelse i undervisningsministeriet til at udbyde alle kurser og det gav os endnu større frihed til at planlægge og afholde amu-kurser som er attraktive for vores nuværende og fremtidige kunder, både private chauffører og vognmænd samt for A-kasser og jobcentre, forklarer Mikael Falck.

Direktør Syrak Underbjerg (th.), Adis Abaz , Medejer af Trafikskolen og marketingansvarlig Michael Falck

Skræddersyet job

– Mikael Falck har altid været interesseret i marketing og salg: Jeg var kun 14 år, da jeg blev ansat som flaskedreng i Brugsen i Tistrup, og hvor jeg i øvrigt ikke kunne lade være med at blande mig i salget, smiler Mikael, der sidenhen også blev beskæftiget indenfor eventbranchen. Jeg har arbejdet som DJ og tovholder på mange større arrangementer, blandt andet et stort landsdækkende online-børnedisco under Corona-nedlukningen.

– Som 25-årig mente jeg en uddannelse var tid. Jeg tog en god uddannelsesvej og endte i uddannelsen som markedsføringsøkonom, og umiddelbart herefter fik jeg ansættelse på Trafikskolen i et job, som jeg føler er skræddersyet til mig. Her kan jeg få lov at kombinere mine kompetencer og samtidig udvikle nye, siger Mikael Falck.

Åbent hus

Trafikskolen afholder Åbent Hus fredag d. 10. september i tidsrummet 15.00 – 18.00. Her er lagt vægt på, at der er aktiviteter for alle aldre, blandt andet kørebane for de små, åben lastbil og mulighed for at se alle køretøjer og huset som helhed, og ikke mindst høre mere om, hvad der måtte være af tilbud til dig.

Der vil endvidere være mulighed for at forsyne sig i den opstillede pølsevogn, og der er naturligvis popcorn og slushice til børnene.

OM:

Du kan tage AMU kurser i Esbjerg ved Trafikskolen, hvor vi kan give dig kørekort til både Lastbil, vogntog, bus, EU-efteruddannelse, taxa, flextaxi og varebil. Indenfor hver kategori er det muligt at få flere jobmuligheder. Alt fra lastbilchauffør, til buschauffør hvor du kan køre alt fra dagsture i byen og ugeture til udlandet. Med en taxi kvalifikation og BAB kurser, kan du køre taxa eller flextur, hvor du hjælper flere personer med at komme frem i hverdagen.

Alle kategorier indenfor transport med lastbil, bus, taxa og varebil kan du tage ved Trafikskolen i Esbjerg.

Vi tilbyder blandt andet følgende AMU kurser til chauffører:

  • ​Grundlæggende kvalifikationsuddannelse Gods.
  • Intensiv grundlæggende kvalifikationsuddannelse Gods.
  • Efteruddannelse Gods.
  • Grundlæggende kvalifikationsuddannelse Bus.
  • Intensiv grundlæggende kvalifikationsuddannelse Bus.
  • Efteruddannelse Bus.
  • Kvalifikation til Taxikørsel.

Vi har egne køretøjer til alle kategorier og egen manøvrebane, hvor du får lov at starte op, indtil du er tryg nok til at komme ud på vejen. Alle AMU kurser afholdes hos Trafikskolen i Esbjerg.

HVAD ER AMU KURSER

AMU står for arbejdsmarkedsuddannelse og kan tages af alle faglærte og ufaglærte medarbejdere fra private og offentlige virksomheder, samt kan ledige og selvstændige også tage disse.

AMU kurser har den fordel, at de er korte og man kan tage dem enkeltvis eller sætte sammen efter behov. Der er både AMU kurser om dagen, om aftenen og i weekenden, så både arbejdet eller skolen kan passes samtidig. Alle AMU kurser er kompetencegivende og har til formål, at dække ufaglærte og faglærtes behov for kompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet.

Nogle AMU kurser kan give merit til erhvervsuddannelser, så du dermed kan få sammensat et tilpasset uddannelsesforløb.

HVILKE AMU KURSER KAN JEG TAGE?

Ved Trafikskolen i Esbjerg har du mulighed for at tage kurser i godstransport og vogntog, så du kan få kørekort til lastbil og dermed blive lastbilchauffør. Du kan tage personbefordring med bus, så du kan få kørekort til bus og dermed blive buschauffør. Du kan tage Taxa kvalifikation, så du kan få et taxakørekort og dermed blive taxachauffør.

Du kan også tage EU efteruddannelse til både gods og bus, som er lovkrav, at det skal fornyes efter 5 år. Vi kører sideløbende også BAB 1+2+3-kurser og varebil chauffør kursus, hvor du kan køre for flextrafik og som varebilschauffør.

Hvis du er berettiget til et amu kursus, så kan du få det billigt. Amu kurser er nemlig til en overkommelig pris, da de delvist er finansieret af staten. Du kan ovenikøbet få VEU-godtgørelse af staten, som har en sats på 4.460 (2021) kroner pr. uge, svarende til 120,54 (2021) kroner pr. time.

I 2021 har regeringen givet mulighed for, at alle som har en højere videregående uddannelse kan tage et AMU kursus til samme billige pris, som de almindeligt berettigede.

FLERE INDGANGSVINKLER TIL ET AMU-KURSUS:

DAGPENGEMODTAGER:

Søger du 6 ugers jobrettet uddannelse, kan du få vejledning i dit jobcenter eller hos din a-kasse. Er du fyldt 25 år, skal du have afsluttet uddannelsesforløbet inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed. Er du under 25 år, skal du have afsluttet uddannelsesforløbet indenfor de første 6 måneders sammenlagt ledighed.

Som udgangspunkt finder du selv kurset og får din a-kasse til at godkende forløbet, samt din ansøgning til jobrettet uddannelse. Her betaler jobcenteret dit forløb, op til 6-ugers varighed.

KONTANTHJÆLPSMODTAGER:

Hvis du er kontanthjælpsmodtager, skal du kontakte dit jobcenter. Det er nemlig dem, som skal bevilge dig uddannelse via en jobplan, hvis det er relevant. Et AMU kursus er faglige kurser, hvor dine kompetencer udvikles i forhold til den jobfunktion, du godt vil have.

Alle der har mulighed for AMU kurser: Selvstændige, ledige, elever, studerende og pensionister.

BOOK AMU KURSUS HER

Har et AMU kursus interesse, kan du altid booke dig ind på det pågældende AMU kursus på vores hjemmeside www.trafikskolen.dk under kursusoversigt, eller på voksenuddannelse via dette link: www.voksenuddannelse.dk

Du er som altid velkommen til at kontakte vores administration på info@trafikskolen.dk eller på 75 13 63 84.

Taxikursus, ​Buskursus og lastbilkursus og alle andre afholdes her:

Ravnevej 7, 6705 Esbjerg Ø

DEL