Trusler i frisørsalon relaterer sandsynligvis til igangværende konflikt i Esbjerg

En gruppe på fire personer kom torsdag eftermiddag ind i en frisørsalon på Nørregade i Esbjerg. Syd- og Sønderjyllands Politi har en formodning om, at de fire har tilknytning til den ene af de to kriminelle grupperinger i byen, som er i konflikt.

De fire medbragte kniv og pistol. En ansat i salonen fik et slag i ansigtet. Ingen andre kom til skade.

Efterforskningen har på nuværende tidspunkt klarlagt, at episoden kan være en del af den verserende konflikt, og at de fire personer ledte efter personer fra den anden gruppering.

Det skete blev anmeldt torsdag klokken 15.51. Sagen bliver fortsat efterforsket, og Syd- og Sønderjyllands Politi vil meget gerne høre fra alle, der mener at have set eller hørt noget, der kan have med sagen at gøre

 

Opdaterede fakta om konflikten i Esbjerg

Dømte efter 20.10.2017 til og med søndag den 30.09.2018.

22-årig idømt 2 år 6 mdr. fængsel

23-årig idømt 2 år og 3 mdr. fængsel

22-årig idømt 3 års fængsel

23-årig idømt 2 år og 3 mdr. fængsel

22-årig idømt 4 år og 6 mdr. fængsel samt udvist for bestandig

22-årig idømt 4 år og 6 mdr. fængsel

23-årig idømt 2 års fængsel

20-årig idømt 6 mdr. fængsel

20-årig idømt 9 mdr. fængsel

22-årig idømt 6 mdr. fængsel samt betinget udvisning.

I alt er der i øjeblikket 15 fængslede og varetægtsfængslede.

Visitationszonen til og med søndag den 30.09.2018.

310 visitationer

1 sag vedr. fornærmelig tiltale mod politimand

2 færdselssager (§54)

24 sager vedr. lov om euforiserende stoffer

8 våbenlovssager

3 knivlovssager

1 sag vedr. ordensbekendtgørelsen.

DEL