VÆLG VITAMINPILLER UDEN JOD TIL BØRN

Foto: Arkiv

Børn og unge, som spiser varieret, får de vitaminer og mineraler, de skal bruge. Derfor behøver de sjældent kosttilskud. Men hvis du gerne vil supplere med en multivitaminpille, så anbefaler Fødevarestyrelsen, at du vælger en mulitvitaminpille uden jod til dit barn. Børn mellem 3 og 10 år, som drikker mælk, får nemlig i forvejen rigeligt jod. Bag på glasset kan du læse, om der er jod i vitaminpillerne. Mangler du inspiration til en sund og varieret madpakke til dine børn, eller har brug for at få genopfrisket de officielle kostråd, så kig ind på Fødevarestyrelsens Altomkost.dk.

DEL