Herretøjsbutik støtter de danske veteraner

Hos Vincens har man netop fået de lækreste kvalitetstrømper på hylderne – bambusstrømper, der på alle måder er både gode og praktiske. OG så støtter man de danske veteraner, når man køber en æske.

– Det er et godt formål, det vil jeg gerne vise min støtte til, så derfor har jeg købt et parti hjem, fortæller Torsten fra butikken på Ribevej i Varde.

En æske med 7 par strømper koster 300,-, og heraf doneres 50,- til veteranerne og deres familier via Familienetværket.

Familienetværket er et netværk af frivillige, som på bedste vis støtter op om pårørende til udsendte soldater og hjælper til et netværk før, under og efter udsendelse.

– Der er begrænset antal æsker, så kig forbi, hvis du ønsker at støtte op om de danske veteraner og samtidig få klædt fødderne eksklusivt på, lyder det fra Torsten Nielsen, indehaver af Vincens.