Andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke består dansk og matematik er steget i 2023 sammenlignet med årene før coronakrisen, men der er store geografiske forskelle, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Se tallet for din kommune og landsdel.
Flest består ikke dansk og matematik i sønderjyske og vest-og sydsjællandske kommuner. Se interaktivt udgave af kortet her i linket her (kortet kan indlejres i artikler): https://www.datawrapper.de/_/Lr8Kh/?v=5
GRUNDSKOLE
Sidste sommer bestod 11,5 procent af afgangseleverne fra folkeskolernes 9. klasser ikke dansk og matematik. Det er 2,9 procentpoint højere sammenlignet med årene før corona (2016-2019). Men tallene dækker over store geografiske forskelle.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre.
Især i sønderjyske og vest- og sydsjællandske kommuner er der flere elever end tidligere, der går ud af folkeskolen uden at bestå dansk og matematik.
I Lolland Kommune opnåede 34,0 procent af afgangseleverne ikke 02 i dansk og matematik. Dermed er der sket en stigning på 15,4 procentpoint sammenlignet med årene 2016-2019.
Kun i 9 ud af 98 kommuner er der sket et fald.
42 kommuner havde en højere andel af elever, der ikke bestod dansk og matematik, end landsgennemsnittet.
”Tallene i vores analyse afslører, at der er meget store geografiske uligheder i folkeskolen. De socioøkonomiske vilkår er vidt forskellige rundt om i landet, og vi kan samtidig se, at den skæve udvikling er gået ud over de fagligt svageste elever,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Behov for intensiv undervisning for mest udfordrede elever
Analysen viser også, at eleverne, der var mest udfordrede i forvejen, har fået sværere ved at bestå dansk og matematik i 9. klasse.
Blandt eleverne, der lå i den laveste tredjedel i de nationale tests i læsning i 4. klasse, bestod 19,0 procent af folkeskoleeleverne ikke dansk og matematik i 9. klasse i 2023. Det er 4,8 procentpoint mere i forhold til årene 2016-2019.
”Vi har en stor udfordring med de fagligt udfordrede elever. Vi kan allerede se deres faglige udfordringer i 4. klasse, men får dem simpelthen ikke løftet i de efterfølgende skoleår. Løsningen er at satse på intensiv undervisning for de fagligt mest udfordrede elever,” siger Troels Lund Jensen.
Regeringen og et flertal i Folketinget afsatte med folkeskoleaftalen i marts 500 millioner kroner til en styrket indsats i dansk og matematik til de cirka 10 procent fagligt mest udfordrede elever på hver skole.
”Det er godt, at politikerne investerer i de fagligt mest udfordrede elever, men vores analyse viser, at det rammer skævt, når man fordeler pengene lige ud over landets skoler. Man burde i stedet investere pengene i de fagligt mest udfordrede elever på landsplan,” siger Troels Lund Jensen.
”Skolerne på Lolland har mere brug for pengene end skolerne i Gentofte,” siger Troels Lund Jensen.
Analysens hovedkonklusioner
• På landsplan er andelen af folkeskoleelever, der ikke får 02 i dansk og matematik steget fra 8,6 procent i 2016-2019 til 11,5 procent i 2023.
• Fordelt på landsdele er der flest, der ikke får 02 i dansk og matematik i Vest-og Sydsjælland, Bornholm og Sønderjylland. Det er også i de landsdele, andelen er steget mest. Færrest fik under 02 i dansk og matematik i Østsjælland og Nordsjælland.
• Fordelt på kommuner er der store forskelle. I kommunerne nord for København – Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Allerød og Hørsholm – var det kun 2-5 procent af eleverne, der ikke fik 02 i dansk og matematik. I Lolland Kommune bestod 34 procent ikke dansk og matematik.
• Med folkeskoleaftalen investeres 500 millioner kroner i intensiv undervisning til elever med udfordringer i dansk og matematik. Men den lige fordeling af midlerne, rammer skævt. Aftalen tager ikke højde for de store geografiske forskelle.
• I kommuner som Gentofte og Rudersdal, hvor kun 2-5 pct. af folkeskoleeleverne får under 02 i dansk og matematik, kan midlerne ikke gøre lige så meget gavn som i Lolland Kommune, hvor 34 procent af eleverne får under 02 i dansk og matematik.
Tabel: Flere får under 02 i dansk og matematik på tværs af landsdele
Tabellen viser andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke bestod dansk og matematik i hhv. årene 2016-2019 og i 2023 fordelt efter landsdel.
Landsdel Ikke bestået i årene 2016-2019 Ikke bestået 2023 Forskel (procentpoint)
Østjylland 7,2 pct. 9,5 pct. +2,3 procentpoint
Nordjylland 8,4 pct. 9,6 pct. +1,2 procentpoint
Sydjylland 8,5 pct. 13,7 pct. +5,1 procentpoint
Vest- og Sydsjælland 13, pct. 18,9 pct. +5,9 procentpoint
Østsjælland 6,1 pct. 8,9 pct. +2,7 procentpoint
Fyn 8, pct. 11,2 pct. +3,2 procentpoint
Nordsjælland 6,6 pct. 9,3 pct. +2,7 procentpoint
Byen København 9,1 pct. 10,4 pct. +1,3 procentpoint
Vestjylland 7,2 pct. 10,8 pct. +3,5 procentpoint
Københavns omegn 7,7 pct. 9,9 pct. +2,2 procentpoint
Bornholm 11,5 pct. 25,5 pct. +13,9 procentpoint
I alt 8,6 pct. 11,5 pct. +2,9 procentpoint
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Tabel: Flere består ikke dansk og matematik i de fleste kommuner
Tabellen viser udviklingen i andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke får mindst 02 i dansk og matematik, fra årene 2016-2019 til 2023.
Kommune Ikke bestået i årene 2016-2019 Ikke bestået 2023 Forskel, samlet
Albertslund 13,9 pct. 20,0 pct. +6,1 procentpoint
Allerød 2,4 pct. 3,9 pct. +1,5 procentpoint
Assens 7,5 pct. 9,3 pct. +1,8 procentpoint
Ballerup 6,4 pct. 9,8 pct. +3,3 procentpoint
Billund 5,9 pct. 11,2 pct. +5,3 procentpoint
Bornholm 11,6 pct. 25,5 pct. +13,9 procentpoint
Brøndby 12,6 pct. 10,7 pct. -1,9 procentpoint
Brønderslev 7,0 pct. 8,9 pct. +1,9 procentpoint
Dragør 5,0 pct. 4,1 pct. -0,9 procentpoint
Egedal 5,9 pct. 9,2 pct. +3,3 procentpoint
Esbjerg 7,9 pct. 13,9 pct. +6,0 procentpoint
Favrskov 6,8 pct. 8,9 pct. +2,1 procentpoint
Faxe 11,3 pct. 18,2 pct. +6,9 procentpoint
Fredensborg 3,8 pct. 8,9 pct. +5,2 procentpoint
Fredericia 12,2 pct. 18,5 pct. +6,3 procentpoint
Frederiksberg 7,2 pct. 8,2 pct. +0,9 procentpoint
Frederikshavn 10,0 pct. 11,1 pct. +1,1 procentpoint
Frederikssund 9,1 pct. 15,4 pct. +6,3 procentpoint
Furesø 6,0 pct. 9,8 pct. +3,8 procentpoint
Faaborg-Midtfyn 7,1 pct. 12,5 pct. +5,3 procentpoint
Gentofte 1,7 pct. 2,3 pct. +0,6 procentpoint
Gladsaxe 6,6 pct. 7,5 pct. +0,9 procentpoint
Glostrup 9,5 pct. 13,6 pct. +4,1 procentpoint
Greve 7,8 pct. 11,3 pct. +3,4 procentpoint
Gribskov 12,4 pct. 13,5 pct. +1,1 procentpoint
Guldborgsund 13,6 pct. 18,1 pct. +4,5 procentpoint
Haderslev 9,6 pct. 16,0 pct. +6,4 procentpoint
Halsnæs 14,3 pct. 17,5 pct. +3,2 procentpoint
Hedensted 7,6 pct. 10,3 pct. +2,7 procentpoint
Helsingør 8,7 pct. 7,7 pct. -0,9 procentpoint
Herlev 9,6 pct. 8,2 pct. -1,4 procentpoint
Herning 5,9 pct. 11,2 pct. +5,3 procentpoint
Hillerød 6,5 pct. 11,2 pct. +4,8 procentpoint
Hjørring 10,3 pct. 12,6 pct. +2,4 procentpoint
Holbæk 12,8 pct. 18,5 pct. +5,6 procentpoint
Holstebro 6,4 pct. 10,7 pct. +4,3 procentpoint
Horsens 8,5 pct. 10,8 pct. +2,3 procentpoint
Hvidovre 9,4 pct. 15,7 pct. +6,3 procentpoint
Høje-Taastrup 13,0 pct. 15,1 pct. +2,1 procentpoint
Hørsholm 1,9 pct. 4,3 pct. +2,4 procentpoint
Ikast-Brande 8,3 pct. 13,6 pct. +5,2 procentpoint
Ishøj 13,8 pct. 15,5 pct. +1,7 procentpoint
Jammerbugt 8,9 pct. 12,2 pct. +3,3 procentpoint
Kalundborg 16,2 pct. 20,3 pct. +4,1 procentpoint
Kerteminde 5,3 pct. 9,1 pct. +3,8 procentpoint
Kolding 3,8 pct. 10,4 pct. +6,6 procentpoint
København 9,7 pct. 10,9 pct. +1,1 procentpoint
Køge 6,3 pct. 9,6 pct. +3,3 procentpoint
Langeland 17,4 pct. 17,0 pct. -0,4 procentpoint
Lejre 6,4 pct. 11,8 pct. +5,4 procentpoint
Lemvig 7,1 pct. 8,3 pct. +1,2 procentpoint
Lolland 18,6 pct. 34,0 pct. +15,4 procentpoint
Lyngby-Taarbæk 3,0 pct. 4,9 pct. +2,0 procentpoint
Mariagerfjord 7,4 pct. 8,4 pct. +1,0 procentpoint
Middelfart 6,2 pct. 10,9 pct. +4,7 procentpoint
Morsø 13,8 pct. 14,0 pct. +0,2 procentpoint
Norddjurs 9,4 pct. 8,5 pct. -0,9 procentpoint
Nordfyns 10,7 pct. 13,0 pct. +2,3 procentpoint
Nyborg 9,4 pct. 9,1 pct. -0,3 procentpoint
Næstved 10,0 pct. 15,5 pct. +5,5 procentpoint
Odder 7,2 pct. 10,1 pct. +2,8 procentpoint
Odense 8,3 pct. 10,1 pct. +1,8 procentpoint
Odsherred 13,4 pct. 24,8 pct. +11,4 procentpoint
Randers 9,3 pct. 13,2 pct. +3,9 procentpoint
Rebild 7,2 pct. 7,2 pct. +0,0 procentpoint
Ringkøbing-Skjern 10,6 pct. 12,7 pct. +2,1 procentpoint
Ringsted 11,6 pct. 26,4 pct. +14,9 procentpoint
Roskilde 5,5 pct. 7,2 pct. +1,7 procentpoint
Rudersdal 3,2 pct. 4,6 pct. +1,4 procentpoint
Rødovre 7,3 pct. 11,0 pct. +3,7 procentpoint
Silkeborg 5,2 pct. 5,8 pct. +0,7 procentpoint
Skanderborg 4,5 pct. 7,0 pct. +2,5 procentpoint
Skive 6,4 pct. 7,8 pct. +1,5 procentpoint
Slagelse 10,9 pct. 12,6 pct. +1,7 procentpoint
Solrød 3,7 pct. 5,5 pct. +1,7 procentpoint
Sorø 11,5 pct. 16,5 pct. +5,1 procentpoint
Stevns 9,0 pct. 11,8 pct. +2,8 procentpoint
Struer 10,3 pct. 9,9 pct. -0,5 procentpoint
Svendborg 6,8 pct. 14,3 pct. +7,5 procentpoint
Syddjurs 7,1 pct. 11,9 pct. +4,7 procentpoint
Sønderborg 10,4 pct. 18,0 pct. +7,7 procentpoint
Thisted 8,2 pct. 11,8 pct. +3,6 procentpoint
Tønder 14,2 pct. 17,9 pct. +3,7 procentpoint
Tårnby 8,7 pct. 11,8 pct. +3,1 procentpoint
Vallensbæk 4,7 pct. 8,0 pct. +3,2 procentpoint
Varde 9,1 pct. 12,4 pct. +3,3 procentpoint
Vejen 8,0 pct. 11,1 pct. +3,1 procentpoint
Vejle 8,5 pct. 10,5 pct. +2,0 procentpoint
Vesthimmerlands 11,4 pct. 8,5 pct. -3,0 procentpoint
Viborg 6,6 pct. 10,4 pct. +3,8 procentpoint
Vordingborg 18,7 pct. 23,2 pct. +4,5 procentpoint
Aabenraa 8,8 pct. 15,3 pct. +6,5 procentpoint
Aalborg 6,8 pct. 7,9 pct. +1,1 procentpoint
Aarhus 7,5 pct. 10,0 pct. +2,5 procentpoint