Lær at stå stærkt i dig selv med Jan Thomsen

Hvordan finder man mere ro, fokus og handlekraft i en travl hverdag? Det spørgsmål sætter Mental Performance Coach Jan Thomsen fokus på, når han til efteråret afholder den nye workshop “Stå stærkt i dig selv” hos FOF Sydvestjylland, lørdag den 12. september.

Jan Thomsen (50) er lokal og bosat i Esbjerg, og gennem en 1-dags workshop giver han deltagerne en jordnær introduktion til mental træning og konkrete værktøjer, som kan bruges med det samme i hverdagen.

”Jeg er far til en søn, som blev mobbet, fordi han har valgt at være dressurrytter. Det satte retningen for mit arbejde i dag, at gøre mental træning tilgængelig for helt almindelige mennesker, børn som voksne, der ønsker mere styrke, ro og mod i deres hverdag”, siger Jan, der selv har været landsholdsatlet i amerikansk fodbold.
Workshoppen kombinerer mentale og kropslige teknikker med inspiration fra både sportens verden og arbejdet med personsikkerhed. Deltagerne får blandt andet indblik i, hvad der sker i kroppen og hjernen under pres, og hvordan man kan skabe mere ro og overskud i udfordrende situationer.
“Mental træning bliver ofte opfattet som noget, der kun er for eliteatleter eller mennesker med særlige udfordringer. Men i virkeligheden er det nogle helt enkle værktøjer, som alle kan få glæde af i hverdagen,” siger Jan Thomsen, der til daglig arbejder som livvagt, og selv har været .

Screenshot

På workshoppen introduceres deltagerne til blandt andet grounding-teknikker, metoder til at skifte fra pres til fokus og små mentale ritualer, der kan styrke trivsel og handlekraft.
Jan Thomsen har gennem flere år arbejdet med mental performance, og har blandt andet hjulpet sportsudøvere, herunder spillere og hold inden for amerikansk fodbold i Danmark, lige nu i Vejle er han mental træner for topligaholdet Triangle Razorbacks, hvor han hjælper med at styrke deres mentale robusthed og præstationsevne. Desuden arbejder han py. med en ung speedwaykører fra Esbjerg, der både kører VM og EM. Men han er også aktiv indenfor dressurridning, og er coach for både springryttere og trænere.
“Det her handler ikke om at blive en anden person. Det handler om at lære sig selv bedre at kende og få nogle redskaber, der gør det lettere at håndtere pres, bevare fokus og stå stærkt i sig selv,” fortæller han.

Workshoppen er tilrettelagt som et nærværende og engagerende foredrag med plads til refleksion og frivillige øvelser undervejs. Der kræves ingen forudsætninger, og deltagerne bestemmer selv, hvor aktivt de ønsker at deltage.
For at sikre et trygt læringsrum er der maksimalt 12 deltagere på holdet.
“Jeg ønsker at skabe et rum, hvor alle kan være med, uden at man behøver dele personlige historier eller præstere noget. Det vigtigste er, at deltagerne går hjem med en oplevelse af, at mental træning kan være både enkelt, konkret og brugbart,” siger Jan Thomsen.
Workshoppen henvender sig til alle, der ønsker en bedre forståelse af mental træning og konkrete værktøjer til mere ro, klarhed og styrke i hverdagen.

Fakta om workshoppen
• Titel: Stå stærkt i dig selv – Kropslige og mentale teknikker fra sport og personsikkerhed
• Underviser: Mental Performance Coach Jan Thomsen, Esbjerg
• Arrangør: FOF Sydvestjylland
• Format: 1-dags workshop
• Maks. 12 deltagere
• Ingen forudsætninger kræves
Link til workshoppen om at stå stærkt i sig selv: https://www.fof.dk/aftenskolen/fof-sydvestjylland/workshop-staa-staerkt-i-dig-selv?holdnr=262202