Ozana Moro Pehlic flygtede til Esbjerg fra Balkankrigen i 1993 fra Bosnien Hercegovina, engang som 28årig med et barn under armen. I dag er den 61 årige kvinde årets vinder af den prestigefyldte kvindepris i Esbjerg, som Soroptimisterne international, de sidste fem år har uddelt, og er værter for på SOSU Skolen i anledning af Kvindernes internationale kampdag i dag den 8. marts. Med prisen følger 10.000kr, som Ozana gav videre til Børns Vilkår.
Ozana Pehlic er ansat i Bydelsprojekt 3i1 på Stengårdsvej i Krydset, hvor hun er boligsocial koordinator. Men Ozana stopper ikke der med at arbejde for kvinder dagligt, hun er frivillig i en lang række sociale organisationer herunder Dansk Flygtningehjælp. Således har Ozana i 33 år knoklet i kulissen for kvinders rettigheder, uddannelse og ligestilling i Esbjerg. Især for de tosprogede kvinder Esbjerg. Og det har hun i sinde at blive ved med, til hun ikke er her mere. Tillykke med prisen.
Bemærk: Nomineringsteksten er medsendt længere nede i denne pressemeddelelse og er indsendt af undertegnede Tatjana Johnsson, der til daglig er kollega til Ozana Moro Pehlic, som kommunikationsmedarbejder i Bydelsprojekt 3i1 på Stengårdsvej.
Ozana Moro Pehlic oprindelig fra Bosnien Hercegovina, er modtager af årets Kvindepris i Esbjerg 2026. En pris, som Soroptimisterne står bag. Med øren følger 10.000kr. Til daglig arbejder Ozana i Bydelsprojekt 3i1 på Stengårdsvej i Krydset.
Tatjana Schantz Johnsson og Ozana Moro Pehlic – i dag to ekstra glade kollegaer i Bydelsprojekt 3i1. Det var Tatjana der skrev en tekst til Soroptimisternes nomineringspanel, omkring Ozanas arbejde gennem tre årtier med kvinder, uddannelse og ligestilling i Esbjerg, især for tosprogede kvinder. 7 kvinder var nominerede, 3 blev interviewede, derefter blev en vinder valgt.
Desuden Ozana med familien, to unge piger, der sælger Alf Pedersen kvindekampdagskunsttryk lavet til dagen til Soroptimisternes arrangement på SOSU skolen i Esbjerg. Lise Würsching, der er i Soroptimisternes bestyrelse i Esbjerg, var værtinde til Kvinderens Internationale Kampdag i Esbjerg 2026.
Fakta: Bydelsprojekt 3i1 – Esbjerg
Hvad er det?
Bydelsprojekt 3i1 er Esbjerg Kommunes boligsociale helhedsplan, drevet i samarbejde mellem boligorganisationerne B’32, EAB, Fremad, Ungdomsbo, Esebolig, Esbjerg Kommune og Landsbyggefonden.
Formål
- Styrke trivsel, tryghed og sammenhængskraft i udvalgte boligområder
- Understøtte uddannelse, beskæftigelse og kriminalitetsforebyggelse
- Bidrage til positive fællesskaber og medborgerskab
Indsatsområder (4 hovedspor)
- Uddannelse & livschancer
- Beskæftigelse
- Kriminalitetsforebyggelse
- Sammenhængskraft & medborgerskab
Geografi – hvilke områder?
Helhedsplanen dækker bl.a. Stengårdsvej, Hedegårdene, Hedelundparken, Syrenparken, Præstebakken, Skoleparken og Lykkegårdsparken.
Periode
- Nuværende helhedsplan: 1. januar 2025 – 31. december 2028
Bydelshuse
Projektet driver tre bydelshuse i den østlige del af Esbjerg:
- Bydelshus Krydset (Stengårdsvej)
- Bydelshus Kvaglund
- Bydelshus Østerbyen
Eksempel på aktiviteter
- CultureClub
- Indsatser for skolefravær, trivsel og sprog
- Økonomisk rådgivning og håndtering af huslejerestancer
- Familiekurser og bydelsmødre
Nyt tiltag
I 2025 lancerede projektet en række kortfilm, der giver stemme til beboerne i de østlige bydele og udfordrer fordomme om området.
FAKTA: Soroptimist International er en verdensomspændende, frivillig organisation for erhvervskvinder, der arbejder for at forbedre livet for kvinder og piger.
Soroptimist Kvindepris-modtagere i Esbjerg (Seneste år og tilbage til 2021)
| År | Modtager | Kilde |
| 2025 | Ingelise Wenzel | [soroptimis…danmark.dk] |
| 2024 | Benedikte Storm Aa | [soroptimis…danmark.dk] |
| 2023 | Kathrine Bruun | [soroptimis…danmark.dk] |
| 2022 | Mette Hedegaard Thomsen | [soroptimis…danmark.dk] |
| 2021 | Lise-Lotte Klinge | [soroptimis…danmark.dk] |
Nomineringstekst til Kvindeprisen i Esbjerg – En livslang indsats for kvinder i Esbjerg
Af Tatjana Johnsson (mb 6170 3308)
Vi, kollegaer i 3i1 Bydelsprojektet på Stengårdsvej, ønsker at nominere en enestående kvinde, Ozana Moro Pehlic (61), der gennem 33 år har arbejdet utrætteligt for at andre kvinder i Esbjerg, skal lykkes.
Fra krigens Bosnien til frivillig frontløber i Esbjerg
Hendes historie i Esbjerg begynder som 28‑årig flygtning fra Bosnien med ét barn under armen- tilbage i 1993. Allerede i asylcentret trådte hun til som frivillig tolk og hjalp læger, myndigheder og familier – ofte både dag og nat. Hun var med til at etablere en skole for bosniske børn, så de ikke mistede undervisning, mens de ventede på asyl.
Uddannelse, arbejdsliv og en ny start
Ozana lærte meget hurtigt dansk og tog en ny uddannelse som laborant i Esbjerg, selvom hun allerede var uddannet landbrugsingeniør i Bosnien. En rygskade satte en stopper for hendes arbejde i industrien, men ikke for hendes engagement. Hun fortsatte i en praktik under sygdomsfoløbet, og blev senere fastansat som boligsocial medarbejder og koordinator på Stengårdsvej, hvor praktikken foregik – en jobrolle hun stadig bestrider.
Frivillighed i en skala ud over det sædvanlige
Ved siden af sit arbejde og opfostringen af tre børn, har Ozana været frivillig mange steder i mere end tre årtier. Hun har været mentor for utallige kvinder og skabt initiativer, der har styrket kvinders muligheder i Esbjerg. Mange af de kvinder og familier, hun har hjulpet, er fortsat en del af hendes liv.
En drivkraft for kvinders rettigheder og muligheder lokalt
Hun har været frivillig i Dansk Flygtningehjælp i mange positioner blandt andet med projekt Ny Mor i DK, siddet i integrationsrådet, deltaget i mentorordninger, står for bydelsmødreuddannelsen, og har arbejdet boligsocialt under mange helhedsplaner. Hun har holdt oplæg om kultur, kvinders rettigheder og mor‑datter‑relationer i hele landet, og har fulgt mange familier helt til dørs.
Styrkelse af kvinder – hver eneste dag i Esbjerg
Ozana arbejder fortsat aktivt for at styrke kvinders selvstændighed, selvtillid og kendskab til deres rettigheder. Hun hjælper kvinder ind på arbejdsmarkedet, støtter dem i hverdagen, og giver dem mod til at stå stærkt. Ozana tilbyder også gratis kropspleje, som led i sin uddannelse som kropsbehandler. En ildsjæl, et forbillede og en uvurderlig kraft i Esbjerg.
Ozana har været frivillig i mere end 30 år , og hendes job og frivillighed overlapper alt, hvad hun beskæftiger sig med. Drevet af en dyb kærlighed til mennesker. Her er en kvinde, der giver uden at forvente noget igen og skaber håb, fællesskab og nye muligheder for kvinder, der har brug for støtte.
Hendes indsats har gjort en mærkbar forskel i Esbjerg – og fortsætter med at gøre det hver dag. Derfor fortjener Ozana Kvindeprisen, fordi hun arbejder utrætteligt i kulissen, men ikke fylder forsiderne, som tusindvis af andre kvinder, er gør en forskel!
Ozana er en sand ildsjæl, et forbillede og et menneske, der fortjener at blive hædret for sit livslange arbejde for kvinder og fællesskabet i Esbjerg.
Kærlig hilsen Tatjana Johnsson, kollega til Ozana i Bydelsprojekt 3i1, Esbjerg.





