Esbjergs egen sexolog og læge sætter fokus på overgangsalderen i nyt FOF‑foredrag

FOF Sydvestjylland inviterer til et aktuelt foredrag, når Majken Højrup Wiborg – læge, Ph.d., sexolog med klinik i Esbjerg – som noget nyt i FOF regi, giver et fagligt stærkt og jordnært indblik i overgangsalderen, kroppen og lysten. Majken er kendt for sin evne til at formidle problematikker og lidt svære emner med varme, humor og stor faglig klarhed.

I foredraget “Overgangsalderen – krop, sind og sexliv” giver hun et overskueligt og nuanceret billede af, hvad der sker i kroppen og sindet i denne livsfase, og hvordan forandringerne kan påvirke både humør, relationer og sexliv. Deltagerne får konkrete redskaber og forståelse for, hvordan trivsel og nærhed kan styrkes – uanset om man selv står midt i overgangsalderen eller ønsker bedre viden . også bare for at støtte en partner.

Overgangsalderen fylder mere end nogensinde

De senere år er overgangsalderen rykket ind i den offentlige samtale på en helt ny måde. Et kulturelt skifte mod større kropslig åbenhed, flere kendte kvinder der deler deres erfaringer, og en voksende forståelse af, at overgangsalderen påvirker både krop, psyke og relationer, har gjort emnet mere synligt og legitimt. Kvinder i 40’erne og 50’erne fylder mere i arbejdsliv og offentlighed – og de forventer at blive taget alvorligt, også når det gælder deres sundhed og seksualitet. Landsdækkende undersøgelser har vist sygemeldinger i forbindelse med overgangsalder.

Der er stadig enkelte pladser ledige til foredraget den 5. marts på Kongensgade 70, 1 sal i Esbjerg.

Mere info om foredraget: https://www.fof.dk/aftenskolen/fof-sydvestjylland/overgangsalder-krop-sind-og-sexliv?holdnr=261005