Mærk intuitionen – når kroppen ved besked

Hvordan ved vi nogle gange noget, før vi kan forklare hvorfor?

Det spørgsmål udfolder psykomotorisk terapeut Bente Løkke Klemmensen i foredraget Mærk intuitionen – når kroppen ved besked på Esbjerg Bibliotek den 28. september.

Med udgangspunkt i mere end 30 års erfaring viser Bente, hvordan intuition kan opleves gennem kroppens signaler og sanser. Deltagerne får indsigt i, hvordan kroppen ofte registrerer fornemmelser, mønstre og stemninger, før tankerne når at sætte ord på dem.

“Mange har prøvet at sige: ‘Jeg vidste det jo godt’. Kroppen opfanger ofte mere, end vi er bevidste om. Jeg ønsker at give deltagerne en forståelse af, hvordan de kan lytte mere til de signaler, der allerede er til stede,” siger Bente Løkke Klemmensen.

Foredraget kommer blandt andet omkring de fire kroppe, sanselig kontakt og intuitionens rolle i vores trivsel og valg. Gennem en jordnær og nærværende formidling får deltagerne inspiration til at skabe bedre kontakt til sig selv gennem åndedræt, sanser og kropsbevidsthed.

Bente Løkke Klemmensen er psykomotorisk terapeut og afspændingspædagog med klinik i Varde, hvor hun gennem mere end 30 år har arbejdet med krop, bevægelse, afspænding og menneskelig trivsel.

Foredrag med Bente Løkke Klemmensen for FOF Sydvestjylland på Esbjerg Bibliotek den 28. september.

Tid og sted:
Esbjerg Bibliotek
28. september
Foredrag: Mærk intuitionen – når kroppen ved besked

 

Link til billet: Foredrag i Esbjerg om intuition, krop og nærvær | FOF Aftenskolen