Publikumssucces vender tilbage til Fanø Strik: Broderisten klar med rasende nyt foredrag

Efter et udsolgt foredrag ved sidste års Fanø Strik vender Trine Runge Jessen, landskendt som ”Broderisten”, tilbage med sit nye foredrag “Raseribroderi”. Trine er kendt for at udfordre forestillingen om, hvad broderi kan, og med sine humoristiske, provokerende og hjertevarme værker, har hun opbygget en stor og dedikeret følgerskare på sociale medier suppleret med optrædener som eftertragtet foredragsholder i hele landet.

”I mit nye foredrag “Raseribroderi” sætter jeg fokus på, hvordan broderi kan bruges som ventil for både vrede, frustration og kreativitet. Publikum får et ærligt og underholdende indblik i, hvordan nål og tråd kan blive et redskab til både selvudtryk og fællesskab, siger Trine”, der glæder sig helt vildt til Fanø Strik til september.

Kan broderi være rebelsk? Ja, det kan det!

I foredraget ”Raseribroderi” tager Trine publikum med på en personlig og inspirerende rejse gennem kreativitet, mod, fejltrin og succeser. Med sit velkendte motto “Fuck bagsiden” har hun inspireret tusindvis af mennesker til at slippe perfektionismen og i stedet omfavne glæden ved at skabe noget, der er helt deres eget.

Trine fortæller om vejen til at blive en af Danmarks mest markante broderister, om bøgerne bag succesen og om, hvorfor et lille korssting kan være meget mere end blot håndarbejde. Her bliver broderiet et kreativt frirum, hvor humor, frustrationer og livets op- og nedture kan omsættes til farverige sting og stærke budskaber.

Der følger et broderi kit ”stunt” med i prisen på foredraget.

BEMÆRK: Foredraget er et samarbejde mellem Fanø Strik, Destination Vadehavskysten og FOF Aftenskolen Sydvestjylland.

Link til billet: https://www.fof.dk/aftenskolen/fof-sydvestjylland/raseribroderi

 

 

Tjek også:

Trine Runge Jessen

www.broderist.com

Facebook & Instagram: @broderist

Få ro i skallen og sy skævt sammen!